Articles tabs

Courses tabs (CT)

The M List er stedet hvor Dansk Markedsføring fremhæver de allerdygtigste indenfor vores branche, og hvor du kan læse kollegaer, kunder og konkurrenters bud på hvad der kendetegner dem og de udfordringer de står overfor.



JESPER LAURSEN

Titel:
CEO
Virksomhed:
Brand Movers og Native Advertising Institute
Titel:
CEO
Virksomhed:
Brand Movers og Native Advertising Institute
Erfaring:
Jesper er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og startede karrieren som journalist på Jyllandsposten. Jesper dedikerede derefter karrieren til at stifte og drive forskellige initiativer i bureau- og mediebranchen. Det betød, at han i 2001 var medstifter af InGroup. Herefter stiftede han Media Movers, Brand Movers og senest Native Advertising Institute.

JESPER LAURSEN

Jesper Laursen er en iøjenfaldende spiller i content- og bureauverdenen, som i høj grad evner at byde ind med engagerede og effektive strategier og koncepter gennem sit bureau Brand Movers. I 2018 har bureauet udvidet teamet og er ifølge Børsen landets hurtigst voksende bureau. Jesper må derfor siges at være en succesfuld iværksætter, der ud over at være CEO for eget bureau, er en anerkendt formidler, som brænder for at udvikle content- og marketingdisciplinen og viderebringe sin erfaring til andre i branchen gennem sit seneste initiativ, Native Advertising Institute. Han er derudover en hyppigt brugt foredragsholder både nationalt og internationalt. Jesper er en visionær og kompromisløs kommunikatør og bureauprofil, der forstår at holde sig synlig og opdateret på den evigt skiftende bureauscene. Han er derfor at finde på The M List 2019.
Hvad har været din største professionelle succes i 2018?
At vi i Brand Movers har været i stand til at kapere en vækst i omsætningen på 150 % året efter, at vi blev kåret som det hurtigst voksende bureau i Danmark på tværs af alle bureautyper. Og at vi med succes har bygget to nye afdelinger på med video og betalt content distribution i 2018.
Hvad ville du gerne have gjort mere af i 2018?
Jeg ville gerne have haft lidt mere tid til at hænge ud med vores fantastiske medarbejdere, men det må jeg jo tage revanche på næste år.
Hvad bliver din største marketing udfordring i 2019?
At få implementeret vores nye visuelle identitet og vores nye strategi.
Hvordan forventer du, at din rolle vil forandre sig i 2019?
Forhåbentlig får jeg mulighed for at trække mig lidt længere væk fra dele af den daglige drift, så jeg kan få tid til at kigge både på vores egen og vores kunders forretning lidt fra oven.
Hvis der var en i branchen du skulle give et skulderklap - hvem skulle det være og hvorfor?
Commercial Director Niels Linnetved, Santander Consumer Bank. Han har været utroligt hurtig til at forstå potentialet i content marketing, og han har haft modet til at gå helhjertet efter at forløse det potentiale. Og så har han en usædvanlig evne til at arbejde på de store linjer og samtidig lade sig begejstre af mindre taktiske muligheder.
Hvis 2019 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?
Vi skal fastholde væksten i Brand Movers, og samtidig få vores indtog i USA til at lykkes i Native Advertising Institute.

custom add this