Articles tabs

Courses tabs (CT)

The M List er stedet hvor Dansk Markedsføring fremhæver de allerdygtigste indenfor vores branche, og hvor du kan læse kollegaer, kunder og konkurrenters bud på hvad der kendetegner dem og de udfordringer de står overfor.



MARTIN OVE RASMUSSEN

Titel:
Nordic CEO
Virksomhed:
Mindshare/CCO GroupM Danmark
Titel:
Nordic CEO
Virksomhed:
Mindshare/CCO GroupM Danmark
Erfaring:
Martin startede som Account Manager hos McCann i 1991. Dernæst blev han Media Director hos IUM, hvorefter han sad som Media Planning Manager hos Young & Rubicam. I 1996 rykkede Martin tilbage til IUM, hvor han senest havde posten som Client Service Director. I 2000 startede Martin Mindshare i Danmark og står nu i spidsen for Mindshare i Norden som CEO Denmark & Nordics.

MARTIN OVE RASMUSSEN

Martin Ove Rasmussen hører til en af de stærkeste bureauprofiler herhjemme. Det har bl.a. udmærket sig i hans succesfulde transformation af Mindshare, som i dag er gået fra mediabureau til fuldt integreret media- og kommunikationshus – og der er fortsat god fart i udviklingen. Bureauet har vækst på toppen og fine tal på bunden af regnskabet, og de har inden for det seneste år vundet 18 nye kunder samt allieret sig med det internationale PR-bureau Hill+Knowlton. Det må derfor siges at være lykkedes for Martin og hans team at nå i mål med offensiven. Det kræver stor viljestyrke, høje ambitioner og stærke ledelseskompetencer at være frontmand for en sådan transformation, hvilke er kvaliteter, Martin har til fulde. Martin er strategisk nytænkende og forretningsorienteret, og er derfor en sikker profil på årets liste.
Hvad har været din største professionelle succes i 2018?
Ikke at have tabt nogen af de (for) mange bolde, som vi har haft i luften. Vi blev affilieret med Hill+Knowlton Strategies. Vi er blevet førende inden for integration af marketing data og dashboards. Tab af to store kunder i 2017 er vendt til yderligere vækst. Og så var lanceringen af vores anti-konference HUDDLE i efteråret en stor succes.
Hvad ville du gerne have gjort mere af i 2018?
Jeg har også et nordisk ansvar og har været for lidt i mine andre markeder i år. Både Clara i Sverige og Petter i Norge er nye i deres roller med masser af energi, så de skal have mere attention i 2019.
Hvad bliver din største marketing udfordring i 2019?
At hjælpe kunderne med at genskabe balancen mellem kortsigtet salg og langsigtet mærkeopbygning. Vi kan nu se tydelige negative konsekvenser af for meget fokus på det første. Det er en giftig cocktail i kombination af stigende reklamelede og digital tæppebombning.
Hvordan forventer du, at din rolle vil forandre sig i 2019?
Det er ikke en hemmelighed, at jeg har fået tilføjet endnu et ansvar med fokus på commercial excellence på tværs af hele gruppen (GroupM) her i slutningen af 2018. Det betyder naturligvis forandring på de interne linjer med en meget bred berøringsflade. Vi er en stor gruppe med +500 medarbejdere, så det glæder jeg mig til.
Hvis der var en i branchen du skulle give et skulderklap - hvem skulle det være og hvorfor?
Så må det blive Ulrik Haagerup, tidligere nyhedschef i DR, som har startet non-profit Constructive Institute med missionen om at forandre den globale nyhedskultur ved at gøre nyheder mere troværdige og meningsfulde. Det er både rigtigt, modigt og forfriskende ambitiøst.
Hvis 2019 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?
Uha, har mange mål og store ambitioner. At se Clara og Petter have succes i deres nye roller. At min danske ledelsesgruppe løfter Mindshare endnu højere. At have forankret en fælles commercial excellence kultur på tværs af gruppen med de første synlige resultater. Og at Ulrik, med vores hjælp, allerede er nået langt med sin mission.

custom add this