Erfaring

Oles kreative flair og interesse ses gennem hele hans karriere, og allerede inden han påbegyndte sine studier på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han var bl.a. været medarbejder på kampagnen ”Vi cykler på arbejde” for Dansk Firmaidrætsforbund i 2011 og Art Director hos Redhair i 2012. Karrieren tog fart som Intern hos & Co. i 2014, hvor Ole i dag sidder som Art Director.

Motivation

I jagten på den gode idé inddrager Ole Hoffmann hele sit både faglige og personlige kompetencesæt – og det har allerede givet gevinst i form af prisvindende værker. Som medskaber af kampagner for bl.a. Kræftens Bekæmpelse, Codan og VELUX har Ole et særegent talent, der har vist at kunne flytte holdninger og ændre adfærd. Dette ved at kombinere eftertænksomhed med menneskeforståelse og dertil tilføje fremsynethed og innovation. Der hersker ingen tvivl om, at listen over vundne priser er lang og talentet stort! På trods af sin unge alder tør Ole at udfordre status quo, og som en kreative tænker, han er, vil han uden tvivl sætte interessante spor i branchen fremadrettet. Oles grundige og innovative tilgang til den kreative disciplin anno 2020, har landet ham en flot plads på The M Talents.

HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2019?

& Co. blev i 2019 kåret som årets bureau ved både Creative Circle, True Awards og det europæiske Lovie Awards. Følelsen af at have haft en aktiv finger med i spillet i den sammenhæng må være min største professionelle succes.

HVAD ER DIT MÅL FOR 2020?

Mit mål er at tilegne mig mere ansvar.

HVILKEN ROLLE SER DU DIG SELV I OM FEM ÅR?

Om fem år ser jeg mig selv i en rolle, hvor jeg ikke bare har kreativt ansvar for mine egne ideer, men også for andres.

HVAD ER DIT BEDSTE RÅD TIL BRANCHENS SENIORPROFILER?

De senior-kreative som inspirerer mig allermest er dem, som har en indbygget trang til selv at holde sig inspireret. Dem som konstant opsøger nyt input. Derfor må mit råd til branchens seniorer være at holde sig inspireret. Ikke mindst for deres egen skyld, men også fordi det har en afsmittende effekt på dem, som de færdes blandt dagligt.

HVILKE TRE EGENSKABER KARAKTERISERER DIG BEDST?

Målbevidst. Ansvarsbevidst. Nysgerrig.

HVOR HENTER DU INSPIRATION HENNE?

Jeg henter inspiration hos folk, der kigger på verden med friske øjne hver dag. Fx hos min kreative makker, Kristoffer Winther.