Nike er i luften med en reklamefilm, der følger unge atleters præstationer i ”London”, men ikke London i England. Nike, der ikke er en af OL's sponsorer, afviser, at der er tale om "Ambush Marketing".
Nu er det OL-tid, og ikke-sponsorer af verdens største idrætsbegivenhed forsøger at udnytte den massive eksponering af legene i London i marketingøjemed.
Bettingfirmaet Paddy Power – der senest gjorde sig bemærket med Bendtners boxershortsstunt under EM i fodbold i juni – har naturligvis allerede været på spil med en opsigtvækkende outdoor-kampagne, og den har et markant lighedspunkt med en ny kampagne fra Nike.
Begge kampagner udnytter nemlig, at der findes adskillige byer og steder verden over ved navn London.
Mobilbetalinger - hvornår bliver mobilbetaling almindeligt i Danmark?