Tænk tilbage på 2014. Tænk på et af de utallige award-shows. Og tænk så på Danmark.

Stil så dig selv spørgsmålet: Hvilken dansk reklamekampagne har vundet flest priser i 2014?

De færreste, der interesserer sig for marketing og reklame, vil være i tvivl: Det har naturligvis & Co og Bacons Made from Cool-kampagne for Bestseller-brandet Jack & Jones - den med Hollywood-skuespilleren Christopher Walken i hovedrollen som den mystiske skrædder.

Og det faktum slås nu fast med syvtommersøm i 2014-udgaven af  den internationale opgørelse over årets mest prisvindende kampagner - The Big Won.

På bureaufronten siger det dermed også næsten sig selv, at &Co snupper førstepladsen over mest vindende danske bureauer.

Vi tager revanche

Du kan se listerne over mest vindende danske bureauer og kampagner under artiklen her, men vi kan godt afsløre, at også Robert/Boisen & Like-minded har gjort det imponerede flot: Bureauet indtager således både anden- og tredjepladsen på listen over mest vindende danske kampagner. For to forskellige kunder.

Med de mange flotte præstationer af danske annoncører og bureauer i det forgangne år formår Danmark faktisk også at tage et nydeligt spring op ad listen over mest kreative lande.

I 2012 lå Danmark som nummer 26. og i 2013 var vi faktisk røget helt ned på en 29. plads, men i år er der taget seriøs revanche, og Danmark placerer sig på en 20. plads i det fine selskab.

USA, Storbritannien og Brasilien snupper de tre øverste pladser her, og også her er Sverige med - om end svenskerne på trods af Volvo og Formann & Bodenfors må sluge en tilbage gang fra 8. pladsen i 2012, over 11. pladsen i 2013 til en 16. plads i 2014.

Set med internationale briller løber Honda og Dentsu Tokyo med den absolutte førsteplads på listen over mest vindende kampagner på tværs af media.

Det er den imponerende Sound of Senna-kampagne, som i årets løb har vundet ikke færre end 49 forskellige priser - herunder otte Grand Prix og 12 Guld.

Også vore svenske venner hos Volvo Trucks og Forsmann & Bodenfors markerer sig i den øvre del af det internationale felt som den ottende mest præmierede kampagne i 2014.

Over 12.000 priser

Manden bag ”The Big Won” hedder Patrick Collister. Han er i dag Head of Design hos Google, men holder fortsat gang i sit ”Big Won”-projekt, som igen i år er særdeles omfattende.

2014-versionen rummer data fra 32 award-shows fra hele verden. Opgørelserne rummer ikke færre end 12.000 priser - nationale som internationale - for over 5.138 individuelle arbejder givet til 1.667 bureauer verden over.

Og traditionen tro leverer Collister og hans editors også kommentarer til årets resultat, ligesom de trækker et par linjer op omkring årets tendenser. Dem kan du fordybe dig i her.

De mest vindende danske kampagner

1. Made From Cool - Jack & Jones - &Co/Bacon

2. Do it for Denmark - Spies - Robert/Boisen & Like-minded

3. The Generous Upgrader - Anthon Berg - Robert/Boisen & Like-minded

4. The Legends Return - Universal Music DK - McCann

5. #happybeertime - Carlsberg - Konstellation

6. Showroom at Home - IKEA - McCann

7. Fashion for All Kind - Stylepit - Uncle Grey

8. Nørregade Bolcher - Nørregade Bolcher - Lowe Friends

8. Happy Flag - Coca-Cola - McCann

10. Support Sustainable Fishermen - Greenpeace - Stupid Studio

Og de mest vindende danske bureauer

1. &Co

2. Robert/Boisen & Like-minded

3. McCann

4. Hello Monday

5. Bacon

6. Halbye Kaag

7. Konstellation

8. UncleGrey

9. Saatchi & Saatchi

10. TBWA

Og de mest vindende kampagner globalt

1. Sound of Senna - Honda - Dentsu Tokyo

2. The Autocomplete Truth-  FN - Memac Ogilvy Dubai

3. Sorry, I Spent It on Myself - Harvey Nichols - adam&eve DDB London

4. The Scarecrow - Chipotle - CAA Los Angeles

5. Sweetie - Terre des Hommes - Lemz Amsterdam

6. Bentley Burial - ABTO - Leo Burnett Brazil

7. ANZ GAYTMS - ANZ - Whybin\TBWA Sydney

8. Live Test Series - Volvo Trucks - Forsman & Bodenfors Sverige               

9. Magic of Flying - British Airways - OgilvyOne London

10. Remote Control Tourist - City of Melbourne - Clemenger BBDO Melbourne

10. Almost Identical - Beldent - Del Campo Nazca Saatchi & Saatchi Buenos Aires

Du kan se alle årets Big Won-lister her, og se eller gense en reklamefilm fra årets mest prisvindende kampagne herunder.