Som beskrevet i går har Danmark fine traditioner ved Epica Awards.

Sidste år løb Jack & Jones, &Co og Bacon med intet mindre end den højeste ære, en Epica d’Or, for ”Made From Cool”, og året forinden gjorde Midttrafik, M2 Film og Thomas Falkenberg det samme.

Nu har juryen fundet frem til de første guldvindere, og det gav bonus for et af de danske bidrag. Det drejer sig om Spies’ ”Do it for Denmark”-kampagne, som Robert/Boisen & Like-minded står bag, der blev belønnet i filmkategorien Promotions & Incentives.

Der kan sagtens falde mere metal af til de ni danske arbejder, der er med i Epica-finalen, da juryen i dag finder guldvinderne i de resterende kategorier.

Derefter skal der stemmes om årets Grand Prix’er, hvorefter der uddeles sølv og bronze.

Se - eller gense - Spies' film her.