Susanne Lund, CEO i Konstellation & Republica, bliver en del af den jury, som skal finde frem til de kreative arbejder, der fortjener at blive belønnet, når årets Euro Effies skal uddeles.

Awardshowet, der i år kan fejre 21 års fødselsdag, hædrer de mest effektive multinationale eksempler på god kommerciel kommunikation i Europa.

- Jeg glæder mig utrolig meget til at deltage i juryarbejde og få et dybere indblik i nogle af Europas stærkeste kampagner, siger Susanne Lund.

Bag Euro Effies står den europæiske organisation EACA (European Association of Communications Agencies), der uddeler prisen i samarbejde med Euronews med støtte fra bl.a. WARC, Google, Kantar Millward Brown og Procter & Gamble.

Susanne Lund, der kom til Konstellation & Republica som i CEO i 2014, skal være med til at luge ud i de indsendte arbejder i første runde af konkurrencen.

Juryformand glæder sig

Det sker bl.a. i samarbejde med juryformand Alexander Schlaubitz, der er Vice President Marketing hos Lufthansa.

- Jeg har haft den ære at være formand for jury-arbejdet tidligere. Dette er i mine øjne en af de mest prestigefulde markting-awards overhovedet, siger han.

Juryerne ved Effie Awards består af personer fra såvel kunde- som bureausiden fra hele Europa.

Sidste frist for tilmelding til årets konkurrence er 24. maj.

Du kan læse meget mere om Euro Effies her.