Jeg har overvejet, hvad der har gjort størst indtryk på mig på SXSW konferencen i Austin, Texas? Hvad er forskellen på den og alle mulige andre konferencer? Svaret er enkelt – deltagerne. Alle primært i alderen mellem 20-30 år – og en god blanding mellem business folk og nørdede teknologer fra hele verden. Fra hipsters til pencilsuits.

Det er der nok ikke den store overraskelse i. Men det helt unikke er den fælles referenceramme, man ser på tværs af alle deltagere. Det er, som om de er blevet enige om det unikke fixpunkt mellem forretning, teknologi og kreativitet. Nogen kan byde ind med det ene – andre med det andet – men de kender sammen slutmålet og visionen. Og det hele er transparent. Det er ganske unikt. At kalde det religion er måske at gå for langt, men det er tæt på.

En ny religion betyder også nye helte. De ser hverken Bill Gates, Michael Dell,  eller Jack Welch som deres forbilleder.  De er ligeglade med prestige og mange ansatte. De nye sheriffer i byen hedder derfor nu Gary Vaynerchuk (Winelibrary.com), Jared Hecht (Group.me), Dennis Growley (Foursquare), Seth Priebatch  (scvnger) og ikke mindst Jack Dorsey, der deler sin CEO-dag op i to – den ene del bruger han på Twitter og den anden på betalingsproduktet Square.

I øvrigt er disse sheriffer så meget nede på jorden, at man her i Austin kan møde dem på gaden i jeans og t-shirt og få en snak. De inviterer endda selv. Helt utænkeligt for de gamle helte, der vil bure sig inde på Four Seasons og spise Key-Note middage.

I dag slog det mig, at sponsorerne af konferencen alle er fra den gamle og noget tungere religion: Budweiser, Pepsi, Chevrolet, Microsoft, AT&T – de har stadig pengene, men bag sponsoratet hersker måske en lille frygt for, at en hel generation er ved at starte en ny religion med nye helte og nye målgrupper. Man kan så altid købe sig til en plads ved bordet. Spørgsmålet er bare om det er nok?