Der var knald på fra første fløjt, da Danish Digital Awards kantede trofæer fandt deres ejermænd ved 2019-udgaven af awardshowet.

Omkring 450 festglade branchefolk havde fundet vej til Tap 1 på Amager, hvor Anders ”Natholdet” Breinholt - veloplagt og med rå humor og ramsaltet satire over branchens til tider bizzarre engelske "lingo" - gelejdede deltagerne gennem priser, middag og traditionen tro - en Kahoot-quiz.

Og han havde nok at se til, den gode Breinholt.

For ikke nok med, at han måtte slå knuder på tungen for at udtale kategorinavne som fx "Differentiation".

Han skulle også sørge for, at 25 forskellige annoncører og 40 bureauer, inklusive inhouse-bureauer og samarbejdspartnere, enten rejste sig ved deres respektive borde (bronze og sølv) eller bevægede sig på scenen (guld) for at modtage priser.

Undervejs var der i øvrigt lagt op til, at vinderne som et festligt indslag affyrede konfettikanoner i guld, sølv og bronze.

Sidstnævnte metal nægtede imidlertid vedholdende at samarbejde, men arrangørerne sørgede lynhurtigt for, at bronzevinderne i stedet kunne ... blæse sæbebobler ...

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Men tilbage til det, det hele handlede om: Priserne.

Flere aktører skiller sig ud vinderlisten, men på annoncørside springer især Danske Spil i øjnene som aftenens store vinder: To guld, en sølv - og specialprisen som ”Årets Digitale Virksomhed” - blev det til.

Hos bureauerne var Nordlid aftenens største vinder med hele fem priser: Tre guld, en sølv og en bronze for to kunder: Danske Spil og DSB.

Mere forretningsfokus

Danish Digital Award, som i år kan fejre femårs fødselsdag, organiseres af bl.a. Dansk Annoncørforening, og herfra siger adm. direktør Holger Wilcks om årets høst:

- I år har vi et enestående varieret felt af vindere. Hvor man ofte ellers ser 2-3 cases stikke af med alle præmierne til awardshows, er det et helt andet billede, der tegner sig, når man kigger hen over både de nominerede og vinderne til Danish Digital Award 2019.

Det skyldes dog ikke en bevidst strategi, siger han:

- Selvfølgelig ikke. Det er de bedste cases i hver kategori, der vinder. Men det skyldes nok blandt andet, at vi har ændret vores kategorier radikalt og givet dem langt mere forretningsfokus.

- Og bl.a. derfor ser vi også mange B2B-virksomheder træde op og modtage guld, sølv og bronze i stedet for blot consumer brands. 

En pris i udvikling

Juryformand Kim Jong Andersen fremhæver også en klar udvikling blandt vinderne:

- Det er især en fornøjelse at se de første, imponerende cases inden for nye kategorier, der ikke er skabt på digital eksekvering, men på forretningsstrategi. Og på en organisation, der kan bane vejen for en mere værdiskabende, digital transformation i virksomhederne.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Kim Jong Andersen peger ligesom Holger Wilcks på netop det øgede forretningsfokus som en vigtig faktor i awardshowets fortsatte relevans:

- Vi er et show i udvikling. I år har vi rystet posen ganske betydeligt, og ændret markant på kategorierne, så DDA er endnu mere forretnings- og marketingorienteret. Dog stadig med digital teknologi og kreativitet som de midler, der skal til for at nå målet. 

Så i dag har DDA et solidt fodfæste i markedet?

- Det er jeg helt overbevist om. Da vi lancerede awardshowet var der mange, der var skeptiske – var der virkelig behov for endnu en prisuddeling? Men vi er her stadig. Nu som det eneste tilbageværende show af denne art, siger juryformanden.

Og værsgo: Her kommer vinderlisterne.

Mest vindende annoncører

  • Danske Spil – 2 guld, 1 sølv, 1 bronze
  • Unibet – 2 guld
  • DSB – 1 guld, 1 sølv, 1 bronze
  • Interflora – 1 guld, 2 bronze
  • Velux – 1 guld, 1 sølv 
  • Sydbank – 1 sølv, 2 bronze
  • Carlings – 1 guld
  • Fitness World – 1 guld
  • LM Windpower – 1 guld
  • Grundfos – 1 guld
  • Nemlig.com – 1 guld
  • Matas – 1 guld
  • Arla Foods – 1 sølv, 1 bronze
  • Klarify.me/ALK Abelló - 1 sølv, 1 bronze
  • Schneider Electric - 1 sølv, 1 bronze
  • Kræftens Bekæmpelse - 1 sølv, 1 bronze

Mest vindende bureauer/inhouse/samarbejdspartnere

  • Nordlid – 3 guld, 1, sølv, 1 bronze
  • Danske Spil – 2 guld, 1 sølv
  • Atcore – 1 guld, 1 sølv, 2 bronze 
  • Suzumuchi – 2 guld
  • Republica – 1 guld, 1 sølv, 1 bronze
  • & Co./NoA – 1 guld, 1 sølv, 1 bronze
  • Responsive – 1 guld, 2 bronze
  • Bacon – 1 guld, 1 sølv
  • Weber Shandwick – 1 guld, 1 sølv
  • Verizon Media – 1 guld, 1 sølv
  • Hello Great Works/NoA – 1 guld, 1 sølv
  • Robert/Boisen & Like-minded – 1 sølv, 3 bronze
  • Virtue – 1 guld
  • Shape – 1 guld
  • Pentia – 1 guld
  • Impact – 1 guld
  • Unity Studios – 1 guld

Alle årets vinderne

Specialpriser

  • Årets digitale virksomhed – Danske Spil
  • Årets digitale samarbejdspartner – Nordlid
  • Årets digitale profil - Jesper Thyssen, Head of Digital Marketing, Danske Spil

Kategoripriser

Digital Transformation 

GULD: Danske Spil/ I’ve got 99 problems, but data ain’t one/ Danske Spil, Nordlid
SØLV: Klarify.me/ALK-Abelló/ Your Allergy. Our Concern/ Belong, Implement Consulting, Magnetix, s360, Ustwo
BRONZE: Arla Foods/ The Arla Digital Transformation Journey/ Arla Foods

Digital Differentiation 

GULD: Carlings/ adDRESS_THE_FUTURE/ Virtue
SØLV: Georg Jensen/ Georg Jensen Ringsizer/ Appear
BRONZE: DSB/ Få tiden tilbage/ Nordlid, Republica

Personalisation 

GULD: Interflora/ Sig det med AI/ Responsive
SØLV: DR Koncerthuset/ How AI driven personalization boosted sales by 354%/ ONE Marketing A/S, ONE Prediction A/S
BRONZE: Schneider Electric/ New FUGA/ Atcore

Customer Experience 

GULD: Fitness World/ Fitness World/ Shape A/S
SØLV: DSB/ Få tiden tilbage/ Nordlid, Republica
BRONZE: EBAS/ VTR - Fra papirrapport til digitalt overblik på under to minutter/ NRGi Kommunikation, Campfire & Co., Headfitted Aps

Analytics & AI 

GULD: Unibet/ Valuestats/ Suzumuchi
SØLV: Lemvigh-Müller/ Forbedret kundeservice med AI/ IBM iX
BRONZE: Interflora/ Sig det med AI/ Responsive

Marketing Automation 

GULD: Unibet/ Valuestats/ Suzumuchi
SØLV: Schneider Electric/ New FUGA/ Atcore
BRONZE: Coop fakta/ Det tager kun 5 sekunder... at lave 50 youtubefilm/ OMD, Must

Brand Impact 

GULD: LM Wind Power/ 10 Steps to becoming a carbon neutral business/ Pentia
SØLV: VELUX/ The Indoor Genration/ & Co. / NoA, Bacon, Verizon Media, Weber Shandwick, Hello Great Works / NoA
BRONZE: Stofa/ Grandma Hackers/ Robert/Boisen & Like-minded, Carat

Content Production 

GULD: VELUX/ The Indoor Genration/ & Co. / NoA, Bacon, Verizon Media, Weber Shandwick, Hello Great Works / NoA
SØLV: Sydbank/ Sydbank x Veo - Fra Marken til Parken/ Robert/Boisen & Like-minded
BRONZE: Kræftens Bekæmpelse & TrygFonden/ Help a Dane Summer Hits/ & Co. / NoA, PhD

Innovation 

GULD: Grundfos/ Remote Mixed Reality Support/ Unity Studios
SØLV: MobilePay/ MobilePay Box/ MobilePay
BRONZE: Dribe/ Dribe/ Mensch, Mutual Mobile

Commerce 

GULD: nemlig.com/ nemlig.com app/ Impact
SØLV: Solar/ Opgradering af eCommerce for milliarder/ Creuna Danmark A/S, Netcompany
BRONZE: Interflora/ Sig det med AI/ Responsive

Digital Organisation 

GULD: Danske Spil/ Vi bygger fremtiden/ Danske Spil, Nordlid
SØLV: Arla Foods/ The Arla Digital Transformation Journey/ Arla Foods
BRONZE: Klarify.me/ALK-Abelló/ Your Allergy. Our Concern/ Belong, Implemeent Comsulting, Magnetix, s360, Ustwo

Return on Investment (ROI)  

GULD: Matas/ Omnichannel Insights and Activation of Customer data/ Atcore
SØLV: Danske Spil/ Hos Danske Spil blev én fjer til 3,8 høns i 2018/ Danske Spil
BRONZE: Diba by Sydbank/ Bedst fra A til Bil/ Robert/Boisen & Like-minded, Atcore

Digital Activation  

GULD: DSB/ Få tiden tilbage/ Nordlid, Republica
SØLV: Kræftens Bekæmpelse/ Sammenholdet/ Molamil
BRONZE: Sydbank/ Sydbank x Veo - Fra Marken til Parken/ Robert/Boisen & Like-minded