Det digitale bureau Adapt kunne i 2018 fejre 20 års jubilæum, men det blev også året, hvor bundlinjen for første gang i en årrække ikke kunne følge med væksten på toplinjen.

Det var dog ikke helt uventet, lyder det fra Kresten Wiingaard, CEO og partner i Adapt Group, i en pressemeddelelse.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

- Vi er meget glade for det, vi har nået på toplinjen - faktisk rammer vi vores 2020 mål. Vi har brugt en stor del af 2018 på gennemførelsen af vores strategiske mål for 2020, siger han.

- Vi har lavet flere ændringer i organisationen på tværs af alle kontorer, for at strømline arbejdsprocesser, og for yderligere at underbygge vores fullservice sammensætning. Det har krævet en stor indsats, men vi har et stærkt fundament nu, fortsætter han.

2018 blev også et år, hvor Adapt rykkede ind på nye markeder og udvidede tilstedeværelsen på eksisterende. 

Eksempelvis er Adapt-kontoret i Boston kommet godt i gang, og kontorerne i både Litauen og Barcelona er også vokset.

- Vi har styrket vores indsats og skabt et fodfæste på det amerikanske marked, som vi er utroligt stolte af, og det har allerede betydet et indtag på mere end 20 kunder fra hele verden, slutter Kresten Wiingaard.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Hovedtal for Adapt Group:

(i mio. kr.)                           2018              2017                                   

Omsætning                        75,4               66,9

Resultat før skat                 2,7                 5,8

Årets resultat                      1,2                 4,2

Egenkapital                          2,4                 8,2

Gns. antal ansatte              119                107