I marts 2018 blev det digitale bureau ZUPA en del af Spring Family, der udover Agency Spring også rummer Spring Production, inhouse-bureauet BrandBox og MarTech-bureauet Working Minds. 

Nu smelter ZUPA og Agency Spring sammen under én samlet ledelse og under ét bureau-brand: ZUPA. 

- Vi er nu klar til at tage skridtet fuldt ud og etablere ét bureau-brand og én organisation, siger Mogens Kristensen, tidligere administrerende direktør for Agency Spring i Aarhus og nu CEO for ZUPA. 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Han peger på, at ”det lå også lidt i kortene i den oprindelige ambition bag fusionen.”

- Målet var at kombinere Agency Springs kreative og strategiske kompetencer med ZUPA’s kreative og digitale erfaring, fordi vi tror på, at det især er i samspillet mellem disse kompetencer, fremtiden for vores bureau skal findes, siger Mogens Kristensen. 

Hvorfor valgte I ZUPA-navnet?

- Det skyldes blandt andet, at det er mere kendt i markedet end Agency Spring-brandet, som nu afvikles, siger han.

Valget faldt også på ZUPA, da den digitale profil ”bedre matcher vores fremtids ambitioner end Agency Spring-navnet”. Og med ”ét brand at fokusere på kan vi profilere os skarpere i markedet,” forklarer Mogens Kristensen.

- Det sidste halvandet år har vi brugt på at lære hinanden at kende for alvor, så vi nu kan fokusere på at drive én organisation og udbygge vores markedsposition, siger han.

Er I ikke bange for at blive placeret i ”digitalt bureau”-kassen med navnevalget?

- Nej. Tiden er løbet fra den betegnelse, verden er jo digital i dag. Vi skal ikke lave digitale løsninger, bare fordi det absolut skal være digitalt. Vi skal lave kreativ markedsføring til en digital verden. Vi bruger heller ikke betegnelsen reklamebureau, men kalder os i stedet et marketingbureau, siger Mogens Kristensen og fortsætter:

- Med de kundeopgaver, vi løser, og cases vi pt. arbejder på, er jeg slet ikke nervøs for at blive placeret i den kasse.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

ZUPA har fået et nyt mantra

Han mener, at den holdning opsummeres fint i bureauet nye mantra: Creative Heart. Digital Mind, der lanceres sammen med det nye navn.

Dertil kommer en grafisk overhaling af bureauets visuelle identitet.

- Vi har strammet op og gjort udtrykket meget enklere. Vi kører nu sort/hvide farver, og vi har sagt farvel til den røde farve, vi i mange år brugte, siger Mogens Kristensen.

Hvad skal det nye mantra udtrykke?

- At vi er et bureau, der forstår og arbejder ud fra tanken om, at den digitale udvikling har givet kreativiten en større spilleplade og et større potentiale end nogensinde før. Altså at mulighederne for at skabe effektiv markedsføring er større end nogensinde før, siger Mogens Kristensen 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Ny ledelse på plads

På ledelsesfronten foretager ZUPA også flere ændringer. Mogens Kristensen bliver som nævnt CEO for det samlede ZUPA, hvor Petter Pablo Sommerfelt-Venegas, der stod i spidsen for ZUPA, bliver ny Chief Commercial Officer (CCO).

Petter Pablo Sommerfelt-Venegas supplerer tankerne bag ZUPA's nye mantra:

- Vi ser mange eksempler på markedsføringsindsatser, der misser ud på den effekt, kreativitet og langsiget brandingarbejde kan bidrage med. Det er en balanceret tilgang mellem det kreative arbejde fra et klassisk reklamebureau og de digitale marketing-kompetencer, men også imellem langsigtet brandopbygning og kortsigtet taktisk aktivering vi stræber efter.

Foruden CEO’en og CCO'en består ZUPA's nye ledergruppe af fem personer: Hanne Lindstrøm, Chief Operating Officer, Jesper Hansen, Chief Creative Officer, Mads Mikkelsen, Creative & Partner, Morten Eskildsen, Chief Digital Officer og Helle Juul, Chief Traffic Officer. 

- Jeg er sikker på, at vi med den nye ledergruppe, hvor vi har ramt en fin fordeling mellem kreative og digitale profiler, står rigtig godt rustet til fremtiden, siger Petter Pablo Sommerfelt-Venegas, der også regner med, at det nye ZUPA kan være med til at løfte forretningen.

Det ene bureaukontor kom ud af det seneste regnskabsår med et millionunderskud "som følge af fusionsrelaterede omkostninger og tilpasninger".

- Det er jo dybest set også en del af formålet med øvelsen. Jeg tror på, at vi med ZUPA-navnet og den nye retning kan lande mere ny forretning i København, og jeg forventer, at vi er godt på vej mod sorte tal på bundlinjen i indeværende regnskabsår, slutter Petter Pablo Sommerfelt-Venegas.

ZUPA, der rummer godt 60 medarbejdere fordelt på kontorer i Aarhus og København, er en del af bureaugruppen Spring Family, der i alt bekæftiger 300 medarbejdere.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.