Merlin Entertainments og Isobar Nordics løfter nu sløret for, hvad det er for en opgave, som det digitale bureau skal løse for forlystelseskoncernen.

Opgaven er så omfattende, at bureauet ”skulle lande 10 kunder i Danmark for at få den samme arbejdsmængde” ud af, som Martin Bochineck, CEO Isobar Nordics, formulerede det, da det nye samarbejde blev annonceret.

Opgaven lyder på at skabe en ny, digital marketingplatform for hele koncernen, der blandt andet driver LEGOLAND, Heide Park, London Eye og Madam Tussauds.

Der er med andre ord tale om et globalt projekt, og det udvider et allerede eksisterende samarbejde mellem Isobar Nordics og Merlin Entertainments kraftigt.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Masser af nye medarbejdere

På Isobars Nordics kontor i København er Louise Nørgaard, Client Service Director, ”henrykt over den nye opgave”.

- Merlin Entertainments bliver en global flagskibskunde for os, lyder det fra hende i en pressemeddelelse, mens Martin Bochineck over for Markedsføring uddyber:

- Merlin Entertainments er en top fem-kunde for os i Norden, da vi fungerer som hub, men flere kontorer er involveret i arbejdet.

Har I hyret nye folk for at kunne følge med?

- Ja, vi har løbende opmandet, i alt med cirka 60 medarbejdere i år. De 20 af dem kan relateres til samarbejdet med Merlin Entertainments, men det er jo ikke sådan, at når vi får en ny kunde, så hyrer vi et team til dem. Sådan er vores verden ikke, siger han.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

En dobbeltopgave

Isobar Nordics opgave lyder på at samle alle Merlin Entertainments 140 forlystelsesparker – og lige så mange websites – i én og samme løsning.

Den skal dels sørge for, at hver attraktion beholder sin egen identitet, og dels skabe ”global konsistens, effektivitet og stordriftsfordele” på tværs af forlystelsesparkerne.

David Knight, der er Programme Manager for Marketing Solutions i Merlin Entertainments, forklarer det udvidede samarbejde med Isobar Nordics således:

- Vi har haft et stærkt samarbejde med Isobar i mange år, så da vi besluttede os for at konsolidere vores digitale bureau-setup, var Isobar det oplagte valg, lyder det fra ham i pressemeddelelsen, hvor han også slår fast, at det især var kombinationen af bureauets tekniske kunnen og tilgang til krydsfeltet mellem web, data og CRM, der fik virksomheden til at udvide samarbejdet med Isobar Nordics.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Køber også ny teknologi

Sideløbende med projektet investerer Merlin Entertainments i ny Marketing Automation-teknologi, og dén kombination skal bane vej for en ”helt ny verden af ​​muligheder for at skabe kundeoplevelser”.

En kundeoplevelse, der skal omfatte hele forlystelseskoncernen - og kundens levetid: Det vil sige alt fra et besøg hos LEGOLAND som barn, over de lidt vildere teenagevenlige forlystelser i Alton Towers til en tur til London Eye som voksen.

- Hvis du er en loyal kunde hos en del af en virksomhed, så forventer du selvfølgelig at blive genkendt som sådan, når du besøger et andet land eller et andet brand inden for den samme gruppe, men alligevel mislykkes mange globale virksomheder med dette, siger Martin Bochineck.

Han roser Merlin Entertainments for ambitionen om at tænke kunderejser på tværs af hele koncernen og samtidig anerkende behovet for, at det også kræver investeringer i en teknologiplatform, der kan understøtte denne.

- Vi ser et skift i markedet, hvor de bedste og mest ambitiøse virksomheder ikke blot køber avancerede Marketing Automation-platforme fra eksempelvis Salesforce eller Adobe, men også investerer i at tilpasse organisationen for at få fuldt udbytte af disse, så de skaber såvel forretningsværdi som bedre kundeoplevelser, siger han

Det første Merlin Entertainment-site på den nye globale platform skal efter planen lanceres i slutningen af 2019.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.