Debat: Hvad pokker sker der med årets julefilm fra John Lewis?
Hvorfor vælter den rundt i stilarter? Hvad er det for en mærkelig rodet historie? Og hvor er den klassiske popsang i nye gevandter blevet af? Er det da slået helt klik for ”Kongen af Julefilm” i år?
Nej, det, der ved første øjekast ligner en lidt forvirret skævert, er endnu et pletskud fra Kongen af Julefilm.
Hvert år ser englænderne og alle os andre, der elsker de store, smukke julefilm, frem til årets John Lewis.
År efter år har det engelske stormagasin begejstret og overrasket med charmerende og begavede film med højt kreativt niveau. De har en sjælden evne til at ramme den perfekte balance mellem kommerciel kitsch og et vedkommende julebudskab, der rører og rammer os alle.
Umiddelbart ligner årets film ikke en traditionel John Lewis-julefilm.
Åbningsbilledet hvor en køn dreng med store, brune øjne står i en let snedækket park og ser længselsfuldt efter en fodbold, der er skudt op i et træ, er godt nok klassisk John Lewis. Men derefter stikker historien helt af.
En kejtet pige kommer forbi og redder drengen med en hjerteformet paraply. Drengen tager hjem og hjælper en smeltet snemand ved at puste luft i en snebold, så den bliver til en hjerteformet ballon, som snemanden kan flyve væk med..?
Ja, det lyder underligt, og sådan fortsætter fortællingen med, at den ene mere usandsynlige karakter efter den anden giver et hjerte videre til en fremmed.
" Sjældent har jeg set purpose marketing så fint og elegant udført.Jakob Staalby | Selvstændig Creative Director | Staalby Solo
En hæsblæsende oplevelse
Det hele bliver ikke bedre af, at hver scene er lavet i en ny stilart. Vi starter med klassisk film, men skifter hurtigt til claymation, tegnefilm, dukker, animation, CGI you name it. Det er en hæsblæsende og forvirrende tour de force i filmiske stilarter.
Filmen slutter, hvor den startede: Med den lille pige, der hjælper den lille dreng med at få hans fodbold ned fra træet. Det hele kører med andre ord i ring i en mildt sagt syret fortælling, der stikker af i øst og vest.
Umiddelbart ligner året film altså noget charmerende vrøvl. Men faktisk giver det hele mening på et helt andet plan, end vi er vant til. Som film betragtet er vi måske ikke helt oppe på niveau med de store John Lewis film som Monty the Penguin (2014) og The Boy and The Piano (2018). Men konteksten og timingen gør, at det her efter min mening er en af de helt store John Lewis-film.
Pandemien har ramt England hårdt. Økonomien rasler ned, folk mister deres job og det meste af landet er endnu en gang lukket ned. Selv John Lewis’ varehuse er kun åbne for Click & Collect og online handel.
Folk skal blive hjemme og må stort set kun gå ud, hvis de skal på arbejde eller købe dagligvarer. I den kontekst ville det have været ufattelig dårlig timing med en klassisk julefilm fuld af kyssende og krammende folk, der vælter rundt i et farvestrålende gaveorgie.
" ”Give A Little Love” sprudler af kreativitet og kærlighed – og sindssyg god markedsføringJakob Staalby | Selvstændig Creative Director | Staalby Solo
Handling bag ordene
Filmens budskab er, at vi skal gøre noget godt for andre og sprede lidt glæde ved hjælpe hinanden. Det kunne lyde som et banalt budskab, men John Lewis og dagligvarekæden Waitrose, der er medafsender af årets film, sætter handling – og penge – bag ordene.
Med filmen søsætter de to virksomheder en storstilet indsamlingskampagne for landets mere end 100.000 udsatte familier.
For hvert pund, englænderne smider efter den gode sag, smider John Lewis og Waitrose også et pund. Ambitionen er at samle mere end fem millioner pund ind til godgørende organisationer.
Man kan selvfølgelig købe hjerteformede gaver og “Give A Little Love-merchandise på JohnLewis.com, så man kan give lidt kærlighed videre.
Overskuddet gå naturligvis til den gode sag. Mit iskolde julehjerte smelter. Sjældent har jeg set purpose marketing så fint og elegant udført.
Mange kreative talenter på banen
Der er tilmed en fin pointe ved filmens spraglede formsprog. Frem for at give opgaven til et enkelt team, har John Lewis givet hele otte små kreative studier og teams muligheden for levere scener til årets julefilm.
På den måde støtter man de mange kreative talenter, der døjer med de økonomiske konsekvenser af pandemien.
Musikvalget skal også nævnes. John Lewis har haft tradition for at nyfortolke gamle hits af veletablerede stjerner som John Lennon, Oasis, Guns N’ Roses, Elton John m.fl.
I år har man i stedet fået et up and coming navn, sangerinden Celeste, til at skrive original musik til filmen. Det er både en smuk sang og en smuk tanke. Og det fungerer.
Jeg er, som det fremgår, godt og grundigt forelsket i årets John Lewis-film.
Ikke kun fordi filmen i sig selv er anderledes og charmerende, men fordi hele timingen, iscenesættelsen og kampagnen omkring “Give A Little Love” sprudler af kreativitet og kærlighed – og sindssyg god markedsføring.