KLUMME: Hvad har coronakrisen lært dig? Mig har den lært, at 95 procent er godt nok. Jeg har indset, at vi har misset meget af den agilitet i marketing, som vi ellers havde i udsigt qua de digitale muligheder, simpelthen fordi vi tænker og handler for traditionelt.

Lige som mange andre steder har det været en historik i min virksomhed, at koncepter og services skal være gennemtestede, før de lanceres – også de digitale.

Som grossistvirksomhed med 150 år på bagen står vi ikke forrest i køen for at tage chancer. Vi gør det godt digitalt, men risikoen for at blive overhalet indenom rykker nærmere, fordi vi er opflasket med hellere at teste en gang for meget end en gang for lidt.

Men under coronakrisen blev vi presset til – og gav måske også os selv lov til – at være modige. En selvbetjeningsløsning blev lanceret otte måneder før tid og kun 95 procent færdig.

Den kunne hjælpe håndværkerne med at handle sikkert i vores butikker i den akutte situation, så hastighed var klart vigtigere end at være 110 procent i mål. Vi lyttede til de spørgsmål og forslag til features, app’en også kunne indeholde, men holdt fast i at det, der var, var godt nok. Hvorfor?

Fordi det løste den konkrete problemstilling. Modig beslutning, vigtig læring? I hvert fald en vigtig læring.

Håndværker-Helte

Det var det også, da vi midt i krisen i al hast gik i luften med den landsdækkende kampagne, Håndværker-Helte.

Den var oprindeligt tænkt som en generel hyldest til håndværkerne for at holde samfundet kørende, men da hele landet under Coronakrisen sagde tak til personalet i sundhedsvæsnet, sadlede vi om og rettede kampagnen til med en Corona-vinkel.

Under normale omstændigheder ville vi nok ikke have redet med på den bølge. Vi ville have frygtet for at blive kaldt for platte og ikke haft modet. Nu skabte vi stolthed blandt vores kunder – håndværkerne – og opnåede goodwill og en god dialog.

Man siger, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Set i bakspejlet gælder det nok også Coronakrisen.

Mere frygtløs?

Måske er bekymringerne under en pandemi så store, at vi ikke har bredbånd til at bekymre os om de mindre ting? Bekymre os om hvorvidt koncepterne nu er holdbare, selvom de ikke er gennemtestede og kun er 95 procent færdige.

Måske bliver man lidt mere frygtløs og fandenivoldsk, når verden går i sort?

Det er tankevækkende, hvis der skal en verdensomspændende pandemi til for at få det frem i os, men hvis det er tilfældet, så er der da kommet noget godt ud af coronakrisen.