KLUMME:  Tilbage i 1980’erne opstod den disciplin, vi i dag, kender som medieplanlægning hos reklamebureauerne.

I takt med at medieudbuddet tiltog, voksede behovet for en mere struktureret tilgang til, hvilke mediekanaler ens marketingbudskab skulle udkomme på. Dengang var organisationerne mindre, og der var ”kortere vej” fra produktudvikling til kundehåndtering, salg og marketing.  

Det betød også, at der i højere grad var målsammenfald mellem de forskellige discipliner.

Med tiden er vi gået mod mere specialiserede enheder, der skal øge effektiviteten. Udviklingen har dog medført en større opdeling og en distancering fra det overordnede mål som organisationen har. Det overordnede mål nu, som dengang, er for langt de flest virksomheder vækst.

Vækst i omsætning eller vækst i indtjening. Men marketingafdelingerne er kommet for langt fra det overordnede forretningsmål og fokuserer i stedet på mellemregningerne i marketing- og kampagnemål, som medieplanen optimeres mod.

Målsætninger er guld værd – hvis de er gennemtænkte

Fordelen ved alle målsætninger, er at de skaber retning, men i takt med at organisationerne bliver opdelt i mere specialiserede enheder, bliver det overordnede mål om vækst nedbrudt til mere hverdagsnære, operationaliserbare mål for de enkelte specialistenheder. Det kan betyde at de enkelte afdelinger ikke længere trækker i samme retning. I en ”kundecentrisk” organisation kunne scenariet udspille sig sådan her:   

Kundeservice skal øge andelen af tilfredse kunder. Produktudvikling skal levere nye markedsvendte produkter. Marketing skal øge kendskabet og skabe leads til salgafdelingen. Salg skal konvertere de leads som marketingafdelingen kommer med. Alle sammen er de relevante mål, som udspringer og understøtter virksomhedens overordnede forretningsmål om at skabe vækst gennem glade kunder.

Lad os zoome ind på marketingsafdelingens målsætninger; nemlig øge kendskabet og skabe leads. Begge målsætninger fungerer som proxyer for vækst og som mange annoncører har som overordnede målsætninger i en eller anden form i dag.

Fordele ved disse proxyer er, at de er nemme at have med at gøre, det virker logisk, at der er en sammenhæng til det overordnede vækstmål, og derudover falder det inden for det – i marketingverden – etablerede sprog

Forkerte målsætninger skaber uønskede resultater

Fra et medieplanlægningsperspektiv, bliver det nu et spørgsmål om, hvordan mediebudgettet skal allokeres mellem de to målsætninger. I bedste fald med udgangspunkt i, hvordan de to målsætninger spiller sammen og i værste fald med et kortsigtet fokus på først og fremmest at levere de nødvendige leads … og så lade den ligge der.

Da marketingressourcer ofte er knappe, kan det hurtigt betyde, at man begynder at gå på kompromis med kvaliteten af de leads, man leverer til salgsafdelingen – men man når til gengæld sin målsætning.

Udfordringen med medieplanlægning er, at det handler om at planlægge, hvordan du skal investere dine begrænsede marketingressourcer for, bedst muligt, at nå dine marketingmål, eller endnu værre dine kampagnemål. Alt for ofte, i blind tro på, at disse vil understøtte forretningsmålet.

Men hvordan sikrer man et fælles mål?

Kig op fra din flowplan, udvid din marketinghorisont og tag et bredere ansvar for, hvad I får ud af jeres marketinginvestering. En god måde at gøre dette er, at se nærmere på Growth planning, der handler om at identificere, prioritere og investere i de marketinginitiativer som bedst understøtter virksomheden målsætning om vækst.

Opgaven kan stadig godt handle om at bygge kendskab og levere leads, hvis det er de to mest signifikante vækstdrivere. Men med ejerskab for det overordnede mål, er det relevant at se helhedsorienteret på udfordringen. Antallet af leads bliver mindre relevant, og i stedet bliver det centrale at undersøge, hvordan det er muligt at levere de rigtige leads.

Medier er stadig relevante

Medier er naturligvis stadig relevante. Det er disciplinen medieplanlægning, som har behov for fornyelse. Ikke anvendelsen af medier til at skabe vækst.

Med Growth planning starter vi et andet sted. Så i stedet for at spørge, ”hvordan når vi bedst når vores målgruppe?”, så bør vi spørge:

  • Hvordan opnår vi størst og billigst vækst?
  • Blandt hvilke undermålgrupper er potentialet størst?
  • Hvor i købsrejsen giver medie-investering størst Return on Investment for de forskellige segmenterer?
  • Hvilke kommunikationsopgaver løfter bedst det potentiale?

Medievalg og budskab bør se markant forskellige ud afhængigt af, om vi mener, den nemmeste vækst kommer fra lead-generering blandt tidligere kunder, eller om det er ved at bygge kendskab blandt forbrugere som endnu ikke kender brandet eller produkterne.

Et klassisk regnestykke kunne se sådan her ud:

Vi har tre segmenter som samlet udgør hele målgruppen, S1, S2 og S3. For hvert segment kender vi segments størrelse, andelen af eksisterende kunder, den samlede salgsvolumen pr. segment, den gennemsnitlige lead pris pr. segment og konverteringsrate fra lead til kunde:

 

Segment størrelse

Eksisterende kunder

Samlede salgsvolumen

Gennemsnitlig leadpris

Konverterings-rate

Segment 1

800.000

300.000

33.000.000

40

30%

Segment 2

600.000

500.000

75.000.000

50

40%

Segment 3

250.000

50.000

12.500.000

100

60%

Selv med relativt meget information på hvert af de tre segmenter, kan det være svært at gennemskue, hvilket segment, der er det bedste. Det bedste til hvad? Hvad er målsætningen? Nu er vi tilbage ved den, målsætningen.


Hvis målsætningen stadig er kendskab og leads, virker det oplagt at starte med at målrette det segment med den største andel, som endnu ikke er kunder, nemlig segment 1. Det er i øvrigt også det segment med den laveste leadpris.


GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.


Men med en smule mere matematik bliver det dog mere nuanceret:


Men med en smule mere matematik bliver det dog mere nuanceret:

 

 

Potentiale – Kunder

 

Potentiale – Salgsvolumen

 

Pris pr. kunde

 

Indtjening pr. kunde

Segment 1

 

500.000

 

55.000.000

 

133

 

-23

Segment 2

 

100.000

 

15.000.000

 

125

 

25

Segment 3

 

200.000

 

50.000.000

 

167

 

83

Så mens segment 1 er det oplagte fokus, hvis målsætningen er leadgenerering, er der ingen tvivl om, at det korrekte fokus, set fra et vækstperspektiv, bør være på segment 3. Med mindre det selvfølgelig er billigere at hæve konverteringsrate for segment 1 fra de nuværende 30 procent, til samme niveau som segment 3.
I det tilfælde vil det være en bedre forretning at gøre det.
 
Hvad med alle de andre faktorer? Al den interne politik? Og samarbejde på tværs? Korrekt, det er et simpelt eksempel og der er en masse af andre faktorer at tage højde for, men det ændrer ikke ved at din medieplanstilgang har brug for fornyelse, da den med alt mulig sandsynlighed ikke bidrager optimalt til det overordnede forretningsmål, men kun en snæver del. 
Growth planning er ikke implementeret med et fingerknips, det kræver både data, matematik og adfærdsændringer. Men jeg lover dig, det er det hele værd.
 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.


Er det ikke besværligt?


Der er ingen tvivl om, at det er nemmere bare at briefe dit mediebureau på den samme demografiske målgruppe og bede om at få optimeret dækning og frekvens. Det kan tilmed være, at det giver pæne resultater, og at du kan fremvise billigere dækningspoint end sidste år, måske tilmed en højere ad liking på jeres TVC.


Men er det ikke for nemt at gemme sig bag den gamle kampagnestruktur og dine egne KPI’er, der ikke nødvendigvis bidrager til det overordnede forretningsmål? Det virker måske frygtindgydende, men det er min anbefaling, at vi fornyer os og begiver os ud i Growth planning landskabet, så kampagner og andre marketingaktiviteter bliver en mere integreret del af virksomhedens økosystem – og direkte bidrager til den overordnede målsætning om vækst.

AF KASPER ZOFFMANN JESSEN, CHEIF DEVELOPMENT OFFICER, WAVEMAKER