KLUMME: “To be digital or not to be digital” kunne en moderne Hamlet spørge sig selv om i dag.
For det er en tragedie, der udspiller sig globalt i disse Covid-19-måneder. En tragedie, der udspiller sig i mange agter og på mange platforme. Hvilket har fået mig til at tænke…
Jeg har de sidste +13 år arbejdet med digital markedsføring og rådgivning her inden for. Jeg må sige, at jeg uge for uge, under Covid-19, bliver klogere og mere vidende om, hvad der har betydning for den digitale transformation for danske og internationale virksomheder.
Det er altid godt, at blive klogere, bevares, men det er også meget tragisk, det vi har vidnet vidne til med lukkede butikker, virksomheder, der ikke kan se mere end 14 dage frem i forhold til pipeline, fyringer, stillestående produktionsbånd m.m.
De virksomheder, der ikke har formået at agere i tide, og dermed har måtte, eller kommer til at dreje nøglen om, fordi man ikke kunne stå distancen, grundet den fysiske oplevelse med salg af produkter, har været sat ud af spil.
Havde man spurgt mig for et år siden, havde jeg ikke i min vildeste fantasi kunne forestille mig, at det at virksomheder rundt omkring i verden, og i særdeleshed i Danmark, ikke var digitale (nok), ville være en faktor, der spillede ind i forhold til virksomhedernes reelle overlevelse – kort sagt, digitalisering er blevet et spørgsmål om liv eller død!
Ej heller er der nogen, der skal være bagkloge, og spå om, hvorfor nogle virksomheder ikke kunne stå denne distance, i den tragiske tid, som vi skal drive virksomheder i.
Jeg vover alligevel pelsen, for der er primært tre årsager, som jeg ser det, der spiller ind i forhold til mange moderne virksomheders problemer:
- Manglende investering i e-handel
- Mislykkede eller forfejlede digitale investeringer
- Et eller flere dårligt regnskab år
De tre ovenstående punkter bliver en cirkulær, negativ slutning, der bider sig selv i halen, og hvor denne cirkulære fejlslutning bliver virksomhedens egen fjende, hvor denne udkonkurrerer sig selv.
Det skal forstås på den måde, at de virksomheder, der i disse måneder kæmper for at overleve, desværre også er virksomheder, der har holdt igen med investeringerne i forhold til netop salg via online platforme, indsigter i kundedata og ikke mindst det at kunne møde kunderne 360 grader.
De, der har oplevet fremgang, er enten dem, der har kunne reagere hurtigt og agilt, og har formået at omstillet sig. De positive eksempler er mange, blot for at nævne et par stykker, kan jeg nævne: Plantorama, BM Silos, Shaping new tomorrow, Carhartt WIB, Maria Black m.fl.
Mange af de virksomheder, der har fejlet, er dem, der ikke har haft en fornuftig fordeling af deres salg mellem on- og offline. De, der har haft en forståelse for, hvordan skiftet har skulle ske, har vundet.
Det skal forstås på den måde, at når virksomheder, der har været retail-fokuseret, altid har vidst hvad den givne butik skal omsætte for, og dermed har haft en klar forståelse af, hvad der gjorde, at butikken skulle ligge på netop dét butiksstrøg, til hvilken kvadratmeterpris, med hvilken omsætningshastighed per kvartal, per måned, per uge. Ja, sågar i nogle tilfælde helt ned til omsætningshastigheden per time, for at det var en god forretning. Alt dette har vi vidst og arbejdet ud fra i retail i årtier.
Det samme burde gøre sig gældende i den digitale verden, da det med Covid-19 er blevet tydeligt, at det digitale fylder alt for lidt for de fleste virksomheder. For dem, hvor det har været på agendaen i mange år, ja, her er de heller ikke ramt på samme måde – jf. min tidl. klumme i uge 20 i disse spalter.
Hvorfor det i fremtiden burde være et krav, at når en butikskæde udvider, skal det ikke kun være offline, man arbejder med scenarier for omsætning, men at det som minimum skal modsvares af en tilsvarende investering online. Hver region eller område burde have sin omsætningsfaktor ind mod det digitale, som et butiksnetværk har.
Detailhandlen må indstille sig på, at e-handel er et grundvilkår, der kun vil vokse i betydning. Det mener jeg, vi har fået påpeget nu, i ret så voldsomme eksempler. Vi vil se, og ser det allerede, et gevaldigt ryk i digitaliseringen oven på Covid-19, og det gælder bestemt også det kommercielle.
AF MARTIN JAGD GRAESER, CEO & FOUNDING PARTNER, KVANTUM COPENHAGEN