KLUMME: ”Kan vi som marketingfolk være det bekendt? Er det at udvise samfundssind?”
Sådan spørger Mikkel Christian Larsen i klummen ”Debat: Vil marketing fortsat udvise samfundssind efter corona?” her på markedsforing.dk.
Det er jo et udmærket spørgsmål, og Mikkel tager fat på emnet omkring klimakrisen, og hvorvidt vi bør tage opfordringer, advarsler og lignende omkring vores overforbrugs virkning på klimaet ligeså seriøst, som vi har taget advarslerne under coronakrisen.
Udmærket spørgsmål.
Der, hvor filmen knækker, er, når vi begynder at tale samfundssind, og hvad vi som marketingfolk kan være bekendt. For klummen gør det tydeligt for enhver, at opfattelsen af ordet samfundssind er forskelligt fra person til person.
Svindel, menneskerettigheder og slaveri
Selv et meget overfladisk blik på Mikkel Christian Larsen og MediaComs kundeportefølje viser, at det med samfundssind må være et emne, der er delte meninger om på kontoret.
Man kan under fanen ”Work” på bureauets hjemmeside konstatere, at der blandt kunderne er navne som Nestlé og Danske Bank.
Lad os starte med Nestlé. Ja, der var jo den lille sag, hvor deres CEO fik sagt, at drikkevand ikke var en menneskeret, og at det burde privatiseres. Udtalelsen om, at det ikke er en menneskeret, har han dog siden trukket tilbage efter stort pres fra det meste af verden.
Men der er jo også de gentagne sager om børnearbejde, der bl.a. har ført til sagsanlæg i USA. Derudover er Nestlé blevet kritiseret fra flere sider over sit køb af palmeolie fra en malaysisk producent, der benytter sig af bl.a. børnearbejdere.
Og ja, så skal det måske lige nævnes, at Nestlé selv har indrømmet at benytte sig af slavearbejde i Thailand, mens de samtidig slog på tromme for at gøre op med slavearbejde i Elfensbenskysten.
Hvad Danske Bank angår, ja, så er der jo den famøse skandale om hvidvaskning af gud ved hvor mange milliarder i Estland.
Samfundssind?
Mikkel Christian Larsen mener i sin klumme, at grunden til at det stadig kniber for danskerne at tage klima-anbefalingerne til os bl.a. kan skyldes, at vi er udsat for kreative kommunikationsbudskaber fra ”dygtige” marketingfolk.
Det kan der være noget om. Og jeg tænker, for egen regning, at det måske også gælder for marketingbranchens bureauer og individer, der med den ene hånd skriver klummer om bæredygtige brands, klima og samfundssind, og med den anden hånd samarbejder med virksomheder, der vil privatisere vand og benytter sig af børnearbejde i Asien.
AF KLAUS THODSEN, FREELANCE JOURNALIST, KONCEPTUDVIKLER OG TIDLIGERE KOMMERCIEL REDAKTØR VED BERLINGSKE MEDIA.