KLUMME: Første gang jeg hørte udtrykket, troede jeg faktisk, at det var en dårlige joke. En misforstået filursproglig twist af det kendte Posttraumatisk Stress Syndrom (aka. PTSD), den potentielt invaliderende psykiske lidelse, der blandt andre rammer tidligere soldater.
Men begrebet “posttraumatisk vækst” findes faktisk som anerkendt psykologisk begreb, viser det sig ved nærmere eftergoogling.
Alt efter om man hælder mest til tyske tænkere eller vindere af American Idol, kan posttraumatisk vækst kort forklares med henholdsvis udtrykket “was mich nicht umbringt macht mich staerker” (den tyske filosof Friedrich Nietzsche, i “Hvordan man filosoferer med en hammer”) eller “What doesn’t kill you makes you stronger” (den texanske popstjerne, Kelly Clarkson, i monsterhittet “Stronger”).
Altså: Den hverdags-, arbejds- og forretningsforandrende “kritiske livshændelse” – og nu skal jeg nok lægge psykologihåndbogen væk – der ramte bureauer, marketingafdelinger og alle de andre, da Danmark blev sat på pause, kan også have en positiv, vitaliserende, nytænkende effekt. Fordi man simpelthen ser verden med nye øjne efter chokket og krisen.
Og du kan være helt sikker på, at dine skarpeste konkurrenter ikke har spildt stuearresten på at synke ned i mismod, apati eller siddet med lukkede øjne mellem Skype-møderne og håbet på, at det hele var gået væk, når de åbnede dem igen.
Posttraumatisk vækst er ny energi udløst af, at alt pludselig blev vendt på hovedet.
De klareste tænkende vender tilbage til hverdagen pumpet af posttraumatisk væksthormon, og selvom det sikkert ikke var lige sjovt hele tiden, mens det stod på, har det kun været en fordel for dem, at kendte præmisser blev aflivet, at de svageste led i supply chain bristede og at vedtagne forretningsgange blev udfordret af nye hierarkier og samarbejdsformer, som pludselig flyttede til digitale kommunikationsplatforme og salgskanaler.
Hvis du ikke kan mærke bølgen af ny energi endnu, er det på høje tid at komme op på brættet og surfe med. For det bliver ikke business as usual, efterhånden som hjulene begynder at snurre igen. Nye forretnings- og samarbejdsmodeller vil vælte frem, og gamle vil dø.
Et af de tydeligste aftryk af Danmark-på-pause er sandsynligvis, at der bliver ryddet grundigt op i bureaulandskabet. På mindst tre niveauer:
For det første, den helt indlysende, at markedet dikterer “survival of the fittest”. Trods hjælpepakker er der forretninger, som hverken har nok i sparegrisen eller tålmodige ejere med tilstrækkeligt dybe lommer.
For det andet, bliver der ekstra rav i den på insourcing/outsourcing-fronten. Det blev nemlig tydeligt for mange kunder, hvad de i virkeligheden kunne klare bedre, billigere eller lige så godt selv, da de pludselig skulle skære alle eksterne udgifter ned til mindst muligt og helst nul. Til gengæld er der både street credit og mere forretning på vej til de bureausamarbejdspartnere, der nu har (be)vist, at de yder værdiskabende rådgivning/service, har forståelsen for kundernes forretning helt inde under huden, er kvikke til at tilpasse sig og hurtige til at identificere nye vækstmuligheder og kommunikationsgreb. Især når intet er som det plejer at være.
For det tredje, repræsenterer fragmenteret hjemmearbejde en langt højere grad af frihed under ansvar, end når alle arbejder og er synlige samme sted. Frihed til initiativ, opfindsomhed og nye løsninger på nye udfordringer. Ansvar for at levere. Hver gang. Også selvom man ikke bliver kigget over skulderen. Selvfølgelig er der medarbejdere, der har haft det sværere end andre på grund af praktiske omstændigheder på hjemmefronten. Men der er også nogen, der ikke har.
Og de kommer nok til at lukke øjnene og håbe på, at det hele går væk. Før organisationen skal trimmes for at passe til den nye, barske virkelighed.
AF SØREN THURE MILKÆR, CONTENT CREATOR OG STRATEGISK RÅDGIVER