KLUMME: Skyl dine planer ud i toilettet. Vi er vågnet op til en ny virkelighed. Gentænk alt. Din forretning bliver aldrig den samme. Du bliver aldrig den samme.

Der gik ikke mange dage fra Danmark lukkede ned, til erhvervslivet blev erklæret forandret, for evigt. Samfundet lige så. På én nat skete den digitale transformation, som kloge hoveder (sjovt nok oftest fra IT-branchen) ellers havde forudsagt ville ske gradvist over det næste årti. Og det håbløst analoge og gammeldags liv, vi levede, kommer efter sigende aldrig igen (sjovt nok også oftest postuleret af IT-konsulenter).

Og måske det er rigtigt, at vi fra nu af skal leve vores liv “herinde”. Bag skærme, dikteret af algoritmer, isoleret fra al fysisk kontakt og som kunde nummer 67.000 i e-handlens snorlige køkultur. Det gør vi jo lige nu, så hvorfor ikke bare blive ved?

Nogen forandring er nok uundgåeligt i corona-kølvandet. Så meget er jeg med på. Men er det for meget at håbe på en modreaktion?

Er jeg den eneste i vores branche, der glæder sig til at high-five med mine kollegaer efter en god præsentation, se kunden i øjnene og opleve deres reelle reaktion, når vi løfter sløret for den gode idé, skåle med teamet efter en travl uge, besøge vores samarbejdspartnere i ind- og udland eller lukke døren til et mødelokale og først komme ud, når nødden er knækket i fællesskab?

Det håber jeg så sandelig ikke.

Efter 38 dage foran computeren derhjemme frygter jeg i hvert fald mit fremtidige ve og vel, hvis dette er den nye normal. Og jeg vil gøre mit for, at det ikke bliver sådan.

For en ting jeg har erfaret endegyldigt er, at levering samme dag fra vingrossisten(.nu) ikke kan hamle op med snakken over trædisken hos den lokale vinhandler.

At man ikke kan stole på producenterne, når de skriver “spisemodne” avokadoer.

At den digitale fredagsbar kun er sjov én gang, fordi det er akavet, og der ikke er andet at gøre end at grine af den kiksede tavshed.

At min work-life-balance er faldet sammen som en soufflé. At et like aldrig kan erstatte et kram.

At den digitale transformation er en sørgelig bedrift, når konsekvensen er både upersonlig og pixeleret.

At “sammen, hver for sig” giver mig ticks og gerne må udgå fra det danske sprog ligeså hurtigt, som det blev opfundet. 

Så mens verden tilsyneladende går bag skærmen for altid, så vil jeg mætte min hudsult og søge det hygiejnisk forsvarlige nære, når muligheden byder sig igen.

Vi ses forhåbentligt derude. IRL!

AF CHRISTIAN HALSTED, STRATEGY DIRECTOR & FOUNDING PARTNER, EVERLAND