Miljøet kommer mere og mere i fokus, også i forhold til markedsføring. For nylig så vi flere store detailhandlere fortælle, at de trykte tilbudsaviser skulle væk pga. klimabelastningen.

De danske papirreklamer koster samlet set cirka 300.000 ton CO2 om, året ifølge organisationen Mindful Food Solutions, eller hvad svarer til 30.000 personers årlige CO2-forbrug.

De senere år har mange kæder derfor droppet eller reduceret den trykte tilbudsavis til fordel for digitale løsninger.

Men er den egentlige grund ikke bare, at tilbudsavisen ikke er rentabel? Og flytter CO2-problemet i virkeligheden over på de andre løsninger, som kæderne tager i brug i stedet for papir-reklamen – nemlig de digitale? Hvis det er tilfældet, risikerer virksomhederne i sidste ende at greenwashe ved at lade som om, de bliver mere grønne ved at droppe papirreklamerne.

Digitalisering belaster også miljøet 

Hele internetanvendelsen udleder lige så meget CO2 som den globale flyindustri. Og det estimeres, at den globale datacentertrafik udleder syv gange så meget CO2 som hele Danmark. Med andre ord skader det altså også klimaet, når du digitaliserer dine reklamer.

En analyse fra DI konkluderer, at klima og bæredygtighed er centrale parametre for virksomhederne i fremtiden. Men er det reelt?

En global undersøgelse lavet af Statista/Cloudbolt fra september 2021baseret på interview med 265 virksomhedsledere viser, at bæredygtighed spiller en rolle for 56 procent af virksomhederne, men kun 11 procent siger, at det har vital betydning for valget af leverandør til cloudløsninger.

Hvem har de bæredygtige clouds?

De tre største spillere på cloudmarkedet dækker 2/3 af markedet. Det er AWS (Amazon), der sidder på ca. 1/3 del, efterfulgt af Microsoft (Azure) med lidt mere end 1/5 og Google Cloud med ca 1/10 af markedet. Det anerkendte magazin Wired lavede i december 2019 en undersøgelse af, hvem af de tre udbydere der havde den grønneste Cloud.

Illustration: Per Østergaard Jacobsen

Den undersøgelse viste, at der var stor forskel på udbydernes performance og bæredygtighed. Men ud på top kom Google, imens Microsft også klarer sig hæderligt. Amazon derimod halter efter.

Dette er altså et oplagt sted for detailkæderne at gøre noget for at blive mere bæredygtige og undgå greenwashing: Alene ved at vælge den mest grønne cloud-udbyder.

Spørgsmålet er så, hvilke leverandører de danske detailkæder anvender?  

”Sig mig, hvem du omgås, og jeg skal sige dig, hvem du er,” skrev Miguel Cervantes i ”Don Quijote”.  

I forhold til debatten om tilbudsaviserne og bæredygtighed kan denne visdom opdateres til: Fortæl mig, hvem din cloud leverandør er, og jeg skal sige dig, om du er ”greenwasher”, eller om der er handling bag de flotte ord.

Læs også: