DEBAT: Alle kriser har gennem historien påvirket menneskers mediebrug. Vores behov ændres, og dermed ændres også de behov, vi søger at tilfredsstille, i de medier, vi bruger tid og penge på.
Det kan være fællesskab, tryghed, afslapning eller eskapisme. Det kan vi vist alle genkende fra os selv netop nu.
Midt i endnu en hård fase af Covid-19 står det klart, at denne krise ikke bare påvirker medieadfærden i forhold til adspredelse, tidsforbrug og underholdning, for med lukkede butikker og mindre mobilitet i hverdagen påvirkes hele økosystemet rundt om forbrugernes kunderejse.
GWI måler denne udvikling i 46 lande globalt. For at blive klogere på vores kunders kunders brug af medier har vi indgået et partnerskab, hvor netop Danmark og Sverige er udvalgt som fokus-markeder på grund af vores høje digitale parathed og avancerede tilgang til marketing.
De første resultater er netop landet, og vi vil her løfte sløret for de mest interessante insights og hvilke implikationer, de kan komme til at få.
De ældre generationer rykker nu digitalt
På tværs af markeder ser vi tidsforbruget på mobilen eksplodere, og i 2020 ligger den i top på både reach og time spent. Danskere mellem 16-64 år bruger i gennemsnit over to timer dagligt på deres smartphones.
Denne udvikling behandles i mange rapporter netop nu. Den interessante udvikling, vi ser i analysen, er dog, at det ikke længere er de yngre aldersgrupper, der driver den største udvikling – det er nemlig den ældre målgruppes adfærd, der forandrer sig mest. “Gap”’et mellem de unge og ældre bliver mindre.
Det betyder, at forestillingen om, at “de unge er online, de ældre er stadig offline,” ikke længere er gyldig. De ældre er ved at indhente de unge, og det skaber et meget mere homogent billede på tværs af generationer, men også et nyt og mere digitalt landskab for alle.
Hvordan opdages nye brands og produkter opdaget i medielandskabet?
Mobilen er den platform, der har oplevet størst forandring, og hvis vi dykker ned i, hvordan folk bruger den, så kan vi se en stigning i video, musik og social.
Den mest interessante indsigt ift året marketingplaner er dog, at der er stor forskel på, hvor forbrugerne opdager nye brands og produkter. Her ses meget store forskelle, og sociale medier og søgemaskinerne ligger i top med henholdsvis 43 procent (social) og 38 procent (search).
Det betyder, at det typisk er her, de opdager brands og produkter, hvorimod mere klassiske medier ikke på samme måde spiller så stor en rolle, selv på trods af et stadigt stort tidsforbrug. Klassisk word-of-mouth er dog som altid stabilt placeret i top-3, med 32 procent.
I en tid, hvor kunderne ikke længere “shopper” rundt i fysiske butikker, er det en vigtig observation at tage med i marketingplanen, især fordi vi selv ved genåbningen ser en mere funktionel brug af butikker, og vi skal sikre, at brands er tilgængelige nu, hvor den nysgerrige og eksplorative shopping er flyttet til andre kanaler.
Desuden ser vi, at trefjerdedele af alle internetbrugere siger, at de har færdiggjort køb online i løbet af den sidste måned – og det gælder alle målgrupper fra Gen Z til Baby Boomers.
Norden er frontrunner på skiftet væk fra live TV
Da denne rapport er baseret på GWI’s globale database, er det også interessant at se på, hvordan vi i Norden adskiller os på vores mediebrug.
Danmark er blandt de lande, hvor andelen af mennesker, der ikke ser almindeligt flow TV, er allerstørst. Hele 33 procent af alle mellem 16-64 år angiver, at de ikke minimum én gang ugentligt tænder for fjernsynet for at se live TV.
Hos Gen Z og Millenials er det kun 55 procent, der der ugentligt ser live TV. Det er selvfølgeligt tankevækkende da vi ved, at TV er en vigtig del af mange medieplaner, men det er nu nødvendigt at have en lige så stærk plan for, hvordan de 33 procent, der ikke ser TV, kan nås med andre medier, og hvordan man effektivt kan sikre, at man ikke bygger unødvendig frekvens i TV-stærke målgrupper i jagten på acceptabelt reach hos dem med mindre tidsforbrug på TV.
Når de 33 procent, der helt har forladt flow TV, isoleres i analysen, så er det dog tydeligt, at de stadig kan nås effektivt på andre medier.
Hele fem medier ligger over 50 procent reach ugentligt, og Facebooks samlede platforme dækker hele 92 procent af de 16-64 årige i analysen, og ligeledes er Facebook( 81 procent), Messenger(76 procent) og Instagram(62 procent) alle i top fem.
Nye krav til marketingstrategien
Disse tendenser betyder, at det er vigtigere end nogensinde at tjekke, om planerne for 2021 er i sync med kundernes adfærd.
Forandringerne i medielandskabet er accelereret, men det er endnu uklart, hvad der skyldes nye rytmer under covid-19 og hvilke forandringer, der svinger retur, når hverdagen igen – endelig bliver normal.
Det stiller derfor nye krav til marketing- og medieplanlægningen de kommende år. En proces, hvor nysgerrighed, indsigt og hypoteser vil fylde en langt større del.
Vi har samlet syv gode råd og spørgsmål, der måske kan skubbe strategier og planer tættere mod forbrugernes nye medieadfærd.
- Vær forberedt på en agil tilgang til dine planer: hvis nedlukningen forlænges, hvis der sker nye samfundsændringer, eller hvis en ny adfærd pludselig toner frem, er din seks måneders-plan sikkert ikke den rigtige længere
- Tjek, at I har en solid plan for at teste hypoteser løbende – og som en integreret del af eksekveringsprocessen
- Lav scenarieplanlægning på udfaldet af hypoteserne, så I kan sikre implementeringshastigheden.
- Skab stærke synergier mellem medier, hvor hvert medie bruges på dets egne præmisser og der afsættes produktionsbudget svarende til mediebudgettet.
- For TV tunge annoncører: Hav en plan for, hvordan I dækker de målgrupper, der ikke længere kan nås effektivt her.
- Medierne tilfredsstiller forskellige behov. Dobbelttjek at medievalget passer til det forbrugerbehov, du ønsker at dække. Skal der skabes awareness, skal kunderne blive opmærksomme og interesserede i nye brands og produkter eller skal de fordybe sig i oplevelser med brandet?
- Og til sidst den åbenlyse: Tjek igen, at planen er i sync med kundernes ændrede adfærd.