DEBAT: Bankerne og den øvrige finanssektor ligger og roder helt nede bunden af listen, når man spørger forbrugerne hvilke brancher, der er de mest bæredygtige.
Og hverdagshykleriet er til at få øje på.
Flertallet af forbrugerne svarer ”Ja tak”, ”Selvfølgelig”, ”Mere af det”, ”Grøn Front” og ”Halleluja”, når de bliver spurgt til deres forventning om, at også bankerne bør tage deres del af slæbet med omstillingen til et bæredygtigt samfund.
Selvsamme respondenter bliver så temmelig fjerne i blikket, når de skal svare på, om deres bank så rent faktisk også gør det.
Helt småtrist bliver det, når man spørger, hvor mange der vil ændre livsstil til et mere bæredygtigt forbrug, selv om det koster og gør livet mere besværligt.
Det vil lidt under en tredjedel. Eller nok mere præcist: Det siger lidt under en tredjedel, at de vil.
I artiklen De danske banker er fanget i et klassisk marketing-dilemma giver Martin Roll (forfatter, forretningsstrateg, ledelsesrådgiver m.m.) det gode råd, at bankerne skal tage udfordringen langt mere seriøst, og tænke langt mere ambitiøst og langsigtet end produktkampagner for grønne lån til batteridrevne biler eller fossilfri investeringspuljer:
”Bankerne skal spille bolden over på forbrugernes banehalvdel, og hjælpe dem med de bæredygtige løsninger,” lyder Rolls analyse.
Et af hans stærke argumenter er, at det kan bankerne rent faktisk, fordi de råder over oceaner af data om kundernes faktiske købsadfærd.
Det bliver nemlig alt sammen registreret og kategoriseret, når pengene bliver trukket på kontoen.
And just for the record, en strategi, der vedholdende, insisterende, tålmodigt og på hvert eneste kontoudtog arbejder med at synliggøre for (bank)kunderne, hvilket klimaaftryk deres forbrug afsætter – og sideløbende give konkrete handlingsanvisninger til, hvordan de kan lette trykket, findes faktisk allerede.
I 2017 vandt det svensk-finske reklamebureau RBK Communication en Grand Prix Cyber Lion i Cannes for projektet The Åland Index, som er en digital service, der er knyttet til bankens kunders kreditkort og viser CO2-aftrykket af hver eneste transaktion.
En gang om måneden får man en opgørelse over sit personlige aftryk, ledsaget af forskellige måder at kompensere på.
Et par af de ledende kræfter i bureauet gik året efter fuldtid på projektet Doconomy, en fintech-platform som i dag blandt andet samarbejder med en række store internationale kreditkortudbydere om at synliggøre – og dermed bevidstgøre forbrugerne om – at hver eneste transaktion, stor eller lille, betyder noget.
I det store billede. På den lange bane.
Jeg er helt med på, at der er masser af danske bankkunder anno 2021, som på det bestemteste vil have sig frabedt, at der skal blandes CO2-aftryk, kompensationsmuligheder, grønne pegefingre eller andet øko-alarmistisk klimaflip ind i deres kontoudtog.
Og på den anden fløj: Folk der allerede er så bæredygtige i deres selvopfattelse, at de nærmest kan svæve.
Men lige som i dansk politik, er det på midten, det afgørende slag skal stå og kan vindes. For det er her, der for alvor kan komme volumen på, når det lykkes nogen at flytte vælgernes, forbrugernes – og storbankundernes – adfærd.
Det er jo for længst dokumenteret i utallige undersøgelser, at do & show er bedre end say & tell. Især når det kommer til forbrugernes opfattelse af et brands bæredygtighedssubstans.
Nogen der mangler en ekstra gulerod?
Kommer her: Faktisk er det kun én ting, som trumfer brands, der selv viser aktiv handling – det er brands, som gennem deres produkter og services, hjælper kunderne med at gøre noget, de faktisk gerne vil. Bare det kan gøres lidt lettere eller lidt smartere end før. Og når det bliver mere synligt, at det betyder noget.