Stor var overraskelsen for undertegnede, da nyheden om, at Dansk Annoncørforening drejer nøglen om grundet økonomi, landede i nyhedsstrømmen torsdag. 

Efter min mening vil der være tale om en mindre katastrofe, og min opfordring er derfor nu at danske annoncører træder sammen og genskaber, redefinerer eller fastholder et annoncørfællesskab. For behovet for et fælles annoncørorgan har aldrig har været større. 

Dansk Annoncørforening har eksisteret i 73 år, og var i mange år en hensygnende og absolut ikke dagsordenssættende organisation, som man som annoncør mere bakkede op om af pligt end af gavn. 

De seneste år har dog ændret dette radikalt. Foreningen er vokset. I antal, men også i respekt og anerkendelse for de sager og tematikker, der er blevet rejst. 

Også de kommercielle aktiviteter er vokset, og hvorvidt annoncørforeningen skal stå for afholdelsen af DDA skal jeg ikke blande mig i, men faktum er, at det ser ud til, at kuldsejling af sidstnævnte arrangement ser ud til at have været dødstødet for en forvejen skrøbelig økonomi. 

I Orchestra har vi været glade for annoncørforeningen. 

Annoncørforeningen har utrætteligt jagtet den manglende transparens i branchen – på mange måder et 1:1 værdifællesskab med os selv. 

Dét arbejde er på ingen måde slut, og der er brug for et uvildigt organ, der kan rådgive annoncørerne om, hvad der er op og ned i en mediaøkonomi, der kun bliver mere og mere kompleks.

Derfor vil det i min optik være et selvmål af dimensioner, hvis fællesskabet lukkes helt ned. Om der er brug for at tænke nyt, om det skal foregå i andet regi, eventuelt under en anden organisering og med et endnu tydeligere fokus, skal jeg lade være usagt, men der mangler stemmer og opbakning fra danske annoncører. 

I parentes bemærket en underlig situation midt i en coronatid, hvor et hav af arbejdsgiver-, branche- og fagforeninger oplever massiv tilstrømning af medlemmer, som lige nu forstår behovet for at organisere sig. 

Der er brug for et agendasættende talerør rettet mod politikere og nævn, når brancher af uvidenhed udsættes eller når lovgivning fra f.eks. EU rammer danske annoncører skævt og uintentionelt. 

Der er brug et organ, som tager vigtige sager og tematikker op, uddanner og hjælper i komplekse sager. 

Og der er brug for en vagthund, der holder fast i kravet om større økonomisk transparens i branchen. 

AF JOHN HERUP, ADM. DIREKTØR, ORCHESTRA.