Valganalyse: Det har været en vanvittig valgkamp – præget af Covid-19, Black Lives Matter og misinformation anført af præsidenten selv.
En stor del af valgkampen har udspillet sig online, da Covid-19 har gjort det vanskeligt at afholde store fysiske events og spændt ben for en række af de traditionelle valgkampsdiscipliner, såsom store rallies, fundraising-events og dør-til-dør-canvassing med mere.
Trump-kampagnen har dog trodset enhver corona-fornuft og er fortsat med fysiske events samt dør-til- dør-kampagner i svingstaterne, ligesom Biden har åbnet for muligheden for lidt mere fysisk valgkamp her i valgkampens slutspurt.
Desuden er der blevet taget alternative metoder i brug – som digitale vejskilte i spil som Animal Crossing og drive-in-rallies.
En præsidentvalgkamp tager normalt to år i USA med primærvalgkamp. Trump er dog aldrig stoppet med at føre valgkamp. De sidste fire år har han været i konstant valgkamps-modus med daglige angreb på Twitter og en omfattende annoncemaskine på Facebook.
Valgkampen går nu ind i sin absolutte slutspurt, og selvom et par uger i amerikansk politik er lang tid, vil jeg – med et særligt fokus på de sociale mediers rolle i valgkampen – her give et overblik over nogle af de tendenser og fænomener, som har præget valgkampen indtil nu.
Sociale Medier – Fra helt til skurk
Det er ikke mange år siden, at sociale medier og kandidaternes smarte dataindsamling var fantastiske værktøjer. Hvem husker ikke Obamas kampagner, hvor de digitale kampagnemetoder blev taget til helt nye højder?
Sociale medier og dataindsamling er i år blevet en endnu mere essentiel del af valgkampen, men der er også kommet en stor skyggeside, som handler om, hvordan de sociale medier modererer indholdet – hvad bliver taget ned, hvad får lov til at blive oppe. For hvad stiller man op med misinformation, når det kommer fra præsidenten selv?
Samtidig er der en stigende bevidsthed, både hos de sociale medier selv og blandt politikere om, at algoritmerne kan skabe polarisering og have en afgørende påvirkning af selve valgresultatet. Derfor er de sociale medier modvilligt blevet en aktør i valgkampen, langt fra Zuckerbergs idé om, at de ”bare” er platforme, som stiller sig frit til rådighed, men ikke bestemmer over indholdet.
Covid-19-situationen har kun forstærket kandidaternes afhængighed af sociale medier. Kandidaterne er altså underlagt platformenes egne regler, men politikerne er omvendt ansvarlige for regulering af de sociale medier. Indtil videre er det blevet ved truslerne om at tvangsopsplitte dem samt andre former for lovgivning.
Til gengæld har de sociale medier løbende gennem de seneste år strammet op i forhold til, hvad de tillader og ikke tillader. Det gælder især i forhold til at fjerne misinformation om Covid-19 og valghandlingen. Facebook har nemlig denne gang forstået, at det der sker – eller ikke sker – på platformen, kan påvirke valgresultatet.
Det forstod man ikke i 2016, hvorefter sagerne om Cambridge Analytica og russisk indblanding dukkede op. Det førte til et kæmpe techlash, altså omfattende kritik af tech-giganternes stigende og ukontrollerede rolle i vores samfund. Facebook har strammet skruen over for Donald Trump og har fjernet flere af hans opslag.
I begyndelsen af oktober blev et opslag, hvor han skrev, at Covid-19 er mindre farligt end influenza, fjernet. Et opslag, som Twitter gemte bag en advarsel om misinformation, men lod tweetet være offentligt tilgængeligt.
Denne moderation fik endnu engang Trump til på Twitter at true med at regulere de sociale medier, men det når han næppe at gøre alvor ud af på denne side af valget.
Højreradikale grupperinger og TikTok-aktioner
Facebook har for nylig meldt ud, at selskabet vil fjerne nye, politiske annoncer en uge før valget. Det sker for at undgå spredning af misinformation om selve valghandlingen, for eksempel at afskrække folk fra at gå ned at stemme på grund af Covid-19 eller at sprede misinformation om valgsvindel.
Få uger før valget valgte man at fjerne alle sider og grupper relateret til den højreradikale konspirationsteoriske bevægelse Qanon. En bevægelse, som FBI i 2019 vurderede kunne udgøre en indenrigspolitisk sikkerhedstrussel, og som både YouTube og Twitter fjernede i 2019.
Både bevægelser som Qanon og Proudboys er erklærede Trump-støtter, og Trump har støttet op om dem og dermed indirekte støttet op om deres angreb på minoriteter.
En anden online-bevægelse, som har spillet en interessant rolle i valgkampen, er opstået på den populære kinesiske app TikTok. En gruppe TikTok-brugere og Kpop-fans gik i juni sammen om en online-aktion, hvor de skrev sig op til Trumps rally i Tulsa, Oklahoma. Trump nåede at prale med, at næsten en million havde skrevet sig op til billetter, men til selve eventen kom kun 6.200.
Det blev anslaget til, at Trump ville forbyde de kinesiske apps Tiktok og Wechat, hvilket han dog ikke har haft held med endnu. I en anden online-aktion har tiktokkere bestormet Trumps online-merchandise-butik, hvor de lagde en masse varer i kurven, efterlod dem der, og så håbede på, at Trump-kampagen ville bruge penge på retargeting til dem. Det er åbenbart sådan, man laver politiske online-pranks anno 2020.
Trump er størst
Trump har som ingen anden præsident formået at holde Twitter i live gennem de sidste fire år. Selvom hans tweets giver Twitter nogle svære dilemmaer, kan de takke Trump for hver dag i fire år at gøre Twitter til centrum for den politiske debat i USA. Selv da Trump mod sin vilje måtte offentliggøre, at han og førstedamen var smittet med Covid-19, skete det i et tweet.
Kort før den første TV-debat mellem de to kamphaner havde Joe Biden et meget sigende tweet: ”Ignore the polls, ignore his tweets, ignore his obnoxious debate performance. We have to stay focused. We have to win.”
Men de færreste er i stand til at ignorere Trumps tweets. Dels er han præsident, så derfor er alt, hvad han siger og gør pr. definition interessant. Dels er hans tweets så utrolige, at man ikke tør kigge væk, for tænk nu, hvis man går glip af det næste ublu personangreb eller den næste store nyhed?
Trump har en markant større synlighed ikke bare på Twitter, men på samtlige sociale medier end Joe Biden. På Twitter har Trump 86 millioner følgere mod Bidens ni millioner. På Facebook har Trump 29 millioner, mens Biden må nøjes med 2,5 millioner.
Tilsvarende er Trump foran på Instagram med knap 22 millioner, hvor Biden har fire millioner. Dertil kommer, at Trumps opslag skaber flere reaktioner og mere debat og dermed når meget længere ud organisk.
Tusindvis af annoncer for millioner
Nu vi er ved tallene, må vi også forbi de enorme summer, der bliver samlet ind og brugt på annoncer i valgkampen. For amerikanske valgkampe er verdens dyreste, og 2020 overgår dem alle. Alene i september indsamlede Joe Biden knap 2,5 milliarder kroner og sætter dermed en ny fundraising-rekord for flest indsamlede penge på en måned.
I efteråret har Joe Biden ligget foran Trump, som ellers klarede sig bedst på fundraising i foråret. Det betyder, at Joe Biden vil bruge langt flere penge op til valgdagen på TV- og online-reklamer.
Alle deres Facebook-annoncer er offentligt tilgængelige via Facebooks annonce-bibliotek. Her kan man se, at Trump har en anden strategi end Biden. Mens Biden siden maj 2018 har brugt 450 millioner kroner på Facebook, har Trump brugt knap 600 millioner kroner. De har begge pt. cirka 3.000 aktive annoncer.
Den tydelige forskel opstår, hvis man kigger på typerne af annoncer. Vælger man annoncer med en eksponering på under 1.000 personer, har Joe Biden lavet 93 annoncer, mens Trump har lavet 9.300. Han kører mange flere versioner af den samme annonce, for på den måde hele tiden at optimere indhold og målgrupper.
Ifølge mediet The Atlantic skyldes Trumps succes med Facebook i 2016 hverken Cambridge Analytica eller microtargeting, men at han benytter Facebooks automatiserede annonce-system – en strategi han forsøger at gentage her i 2020:
– Facebook’s artificial intelligence for delivering advertising is already a crucial component of a winning 2020 campaign – perhaps the crucial component. And it works in a tangled, outlandish way that no human, not even at Facebook, can ever fully understand.
Med afsæt i kandidaternes enorme mængder data om vælgerne, som den danske lovgivning ikke tillader, kan algoritmen fodres og hele tiden optimeres baseret på den nye data, som annoncerne giver.
Ved vi så, om Facebook har påvirket valgresultatet i år? Det er Facebook ved at undersøge, og svaret kommer efter valget. Sammen med en række forskere er de i gang med et eksperiment, hvor de beder nogle brugere om ikke at bruge Facebook for derved at undersøge polarisering, valgdeltagelse, tillid til demokratiet og spredningen af misinformation.
Men hvis nogen efter valget siger, at Facebook spillede en afgørende rolle i valget, vil Mark Zuckerberg næppe gentage sin kommentar fra 2016-valget, hvor han til Facebooks rolle i forhold til spredningen af fake news svarede: ”It’s crazy”.