DEBAT: Nogen der kan huske, da Uffe Elbæk og hans velmenende gøglertrup kom dansende ind på den politiske scene midt i forrige årti og begyndte at tale om tredobbelte bundlinjer?
Reaktionerne vekslede fra hovedrysten og himmelvendte øjne til overbærende skuldertræk og småforargede advarsler over, at sådan en gang hønsestrikket fantasteri ville være den sikre vej til fallit og armod.
Siden gik det Alternative projekt som bekendt op i hat og gynger.
Men de havde nu alligevel fat i noget, der var, om end ikke forud for sin tid, så i hvert fald nyt på dagsordenen i vores lille dronningerige, hvor vi elsker at se og høre os selv som verdensklasse-det-ene-og-det-andet, men af og til er lidt for selvfede til at opdage, at resten af verden overhaler både inden- og udenom.
For helt nyt var det jo ikke. Langt fra.
Ideen om, at der kan og bør være andre hensyn at tage end antallet af benhårde dollars på bundlinjen blev formuleret af amerikaneren Robert Rubinstein omkring årtusindeskiftet, hvor han stiftede Triple Bottom Line Investing Group, som rådgiver investorer (og EU m.fl.) om at agere efter ESG-parametrene, Environmental, Social and Governance.
Dødtræt af at “finde på et purpose”?
Det skønne er, at den tredobbelte bundlinje er et glimrende værktøj for marketing- og kommunikationsfolk, som er dødtrætte af workshops og processer, hvor man på bestilling skal finde på purposes, som så ender med at flagre frit i luften eller være stoppet godt ned i halsen på det brand man er.
Hvis topledelsen allerede arbejder aktivt og bevidst med ESG-frameworket er det selvfølgelig dejligt. Og ellers er det bare marketing og kommunikation, der skubber på og starter med at få krop, substans og system i bæredygtigheden:
Miljømæssigt – kan det for eksempel handle om, hvad I allerede gør og om de ambitiøse målsætninger I har (eller får forpligtet jeres ledelse til!) for at gøre det endnu bedre i de kommende år. Energieffektivitet, flere bæredygtige materialevalg, distribution, genbrugsmuligheder og reparation/vedligehold i stedet for smid væk.
Socialt – kan det for eksempel handle om, hvordan I behandler jeres medarbejdere ikke bare godt (selvfølgelig) men også, at det I tilbyder jeres kunder er tænkt og fremstillet af ambitiøse og dygtige ansatte, som får og tager ansvar på en mangfoldig arbejdsplads, der repræsenterer samfundets diversitet og tager ansvar for menneskers trivsel og udvikling. Lokalt, nationalt, globalt.
Governance – aka. god selskabsledelse, altså alt det ledelse og ejere sigter efter, forpligter sig til og har formuleret regler for. Ikke nødvendigvis fordi de skal, men fordi de finder det etisk rigtigt. For eksempel at vise åbenhed og transparens, også når der opstår problemer og kriser, og at stille etiske krav til underleverandører og samarbejdspartnere. I det hele taget at opføre sig samfundsansvarligt.
Alt det er der masser af gode historier i. Good stuff, som peger i retning af den tredobbelte bundlinje. Positionering og markedsføringspotentiale serveret på et omsmeltet sølvfad.
Og ja ja, der er selvfølgelig et stykke arbejde i at strukturere og sortere i, hvilke budskaber, som er relevante for hvilke målgrupper. Og i at lave en strategi for hvordan og hvornår I tager fat, de steder hvor det halter endnu.
Det hører med til jobbet. Kald det purpose eller ej.