KLUMME: Da jeg blev færdiguddannet jurist i begyndelsen af dette årtusinde og begyndte at arbejde i et af de store advokathuse, var jeg fra starten optaget af det, der senere kom til at hedde ”digital markedsføring”.
Der var sager om spam, markedsføring på sociale medier kom hurtigt til, og henover årene er nye og spændende emner kommet til. Det var et lille subspeciale under et andet emne, og mine kolleger havde nok svært ved at se, at ”det der markedsføring” var noget, man kunne leve af.
I dag tror jeg ikke, at man kan beskæftige sig med markedsføring uden at støde ind i juridiske udfordringer konstant, og sagerne er mange. Men det er først efter, at GDPR-spøgelset begyndte at husere, at jeg har oplevet, at bureauerne for alvor har taget lovgivningen seriøst.
Jeg ved, at det er nemt at skælde ud på GDPR (det har jeg selv gjort alle de aftener op til 25. maj 2018, hvor jeg sad ud til de sene timer med kunder, der hev sig selv i håret i frustration).
Men GDPR har været en øjenåbner for mange virksomheder, som nu faktisk gør sig umage for at overholde persondatareglerne, blandt andet for at undgå at få ørerne i maskinen hos Datatilsynet.
På samme måde som da Forbrugerombudsmanden udviklede og fik godkendt beregningsmodellen på bøder i spamsager (100 kroner per ulovligt udsendt email per gang, dog minimum 10.000 kroner), har bødetruslen i GDPR ”tvangsmotiveret” virksomhederne til at lave GDPR compliance.
Mit spørgsmål er så nu, hvad der skal til, for at virksomhederne, bureauerne, influencerne m.v. vender ryggen til skjult reklame, som vel nok er det mest hypede i markedsføringen lige nu.
Er det virkelig – igen – den store bødeblok der skal frem først? Hjælper det, at de store medier er begyndt at skrive om de virksomheder, der går over stregen, eller er det først, når Justitias hammer falder, at justitsen indfinder sig?
Jeg har fem gode råd til de bureauer, der vil prøve at holde sig inden for reglerne, inden bødeblokken bliver hevet frem:
1. Lav simple retningslinjer til influencere, hvor I med tydelige illustrationer viser, hvordan reklamemarkeringer skal laves.
2. Lav stikprøvekontroller, så I sikrer jer, at retningslinjerne bliver overholdt.
3. Før en hård justits, hvis retningslinjerne overtrædes af influencere (fx ”three strikes, and you’re out”) – og sørg for at de andre influencere ved dette.
4. Hvis I bruger influencere, der er børn, så hav deres forældre med hele vejen, og vær ekstra grundige med reklamemarkeringerne.
5. Pas på med ”cross-influencing”. Når en influencer først er blevet brugt kommercielt for et brand, skal I være ekstra forsigtige, hvis den samme person omtaler brandet redaktionelt.
God fornøjelse ved at vende skjult reklame ryggen!
Af Heidi Højmark Helveg