Skal folketingsvalget afgøres af amerikanske algoritmer og russiske trolde? Hvem ønsker sig en ukritisk presse?

Sådan lyder nogle af spørgsmålene i Danske Mediers nye kampagne ”Flere sider”, som reklamebureauet Mensch står bag. Formålet med kampagnen er at sætte fokus på mediernes betydning i et demokratisk samfund og på forskellen mellem journalistisk redigerede medier og sociale medier.

Det fortæller Danske Mediers adm. direktør, Morten Langager, der peger på, at det især er aktuelt i en tid, ”hvor misinformation og frygt for udenlandsk påvirkning er en del af dagsordenen” op til det kommende folketingsvalg og Europa-Parlaments-valg.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Det kan virke lidt tragikomisk, at etablerede medier har brug for at køre en kampagne for at vise, at man er noget andet end kloakken på de sociale medier. Hvordan kan det være, at det er kommet dertil?

- Kampagnen er ikke et desperat opråb fra medierne. Og jeg mener, at alle læsere og brugere hver dag oplever, at kvaliteten i medierne er højere end det, man får på de sociale medier. Alt andet lige mener vi, at de informationer du får i medierne, gør dig mere oplyst end hvis du kun får dine nyheder via de sociale medier, siger Morten Langager.

Han tilføjer: 

- Men der er ingen tvivl om, at de etablerede medier har været igennem mange forandringer, ligesom læsernes og brugernes vaner ændrer sig. Og tempoet har selvfølgelig ført til, at noget journalistik er blevet til for hurtigt.

Morten Langager mener, at det ”langt hen ad vejen er grundighed og omtanke, at se tingere fra flere sider.” 

- Og jeg synes, at der er meget eftertanke og ansvarlighed over det, medierne laver hver dag. Kampagnen handler derfor om at vise den værdi og understrege den rolle, som etablerede medier bringer til et sundt demokrati, siger han.

Nogle vil mene, at medierne ligger, som de har redt, fordi de i årevis har virket selvfede, bedrevidende og haft meget lidt lyst til at indrømme fejl. Alt det er nok medvirkende til, at journalisters troværdighed er i bund. Samtidig har medierne jo ikke af sig selv, men i høj grad på grund af de sociale mediers fremmarch, erkendt, at man er nødt til at tage kritik mere alvorligt…

- Mediernes troværdighed er ikke lav og godt for det. Informationer i journalistiske medier skal være og er mere valide og korrekte end informationerne på de sociale medier, og så dækker medierne flere sider af sagerne. På sociale medier bliver man i høj grad præsenteret for det indhold, man i forvejen er enig i, siger Morten Langager. 

Han understreger, at ”etablerede medier skal udfordre og søge svar fra flere sider og åbent erkende, når man begår fejl.” 

- Man bliver mere troværdig af at erkende fejl. Men til forskel fra sociale medier har etablerede medier redaktører, som kan stilles til ansvar. Det er også en pointe i kampagnen. 

Danske Medier oplyser, at flere end 200 medietitler på tværs af ugeaviser, lokalaviser, fagmedier, specialmedier, dagblade, magasiner, netmedier og lokalradioer bringer annoncer i perioden frem mod Folketingsvalget. Kampagnen bliver også udrullet på sociale medier som Facebook og Twitter, oplyses det. 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Tråde til gratisavis-krigen

Hos Mensch ser Frederik Preisler en ”lige linje fra gratisavis-krigen og frem til i dag”, når det handler om, hvorfor medierne er havnet i en situation, hvor man føler, at det er nødvendigt at køre en kampagne som den aktuelle.

 - Under gratisavis-krigen kastede mediehusene sig ind i en kamp, hvor de startede med at smide arvesølvet over bord. Ordet “avis” rummer alt det gode, som man har været flere hundrede år om at bygge op, men mediehusene accepterede og brugte selv udtrykket “gratisavis”. Havde mediehusene i stedet konsekvent brugt udtrykket “reklameaviser” var det måske gået anderledes. Formålet med en reklameavis er reklame. Derfor er det ikke spor gratis, siger Frederik Preisler.

Han fortsætter:

- Det er det samme i forhold til de sociale medier, hvor de journalistiske medier startede med at give det hele væk uden en digital forretningsmodel, i stedet for at forklare, hvad forskellen er. Det åbnede ladeporten for, at tech-giganterne kunne gå i gang med at hugge læsere og annoncører, fordi det igen lød som om, man kunne få det hele gratis. Og så er vi tilbage ved kongstanken med kampagnen. Der er forskel. Og den forskel består i formålet. Formålet med sociale medier er reklame. Formålet med journalistiske medier er oplysning. 

Hvilket ansvar har reklame- og kommunikationsfolk i det her spørgsmål?

- Reklamebranchen har et medansvar for, at vi har den her situation. Selvfølgelig. Vi er kapitalens lejesvende, og vi bruger de redskaber, der findes. Men det er i bedste fald lidt naivt at forvente særlige etiske standarder fra reklamebranchen. Til gengæld kan man både forvente og forlange, at vi overholder lovgivningen - og der kan man så regulere. Men hovedansvaret for at hævde de journalistiske mediers eksistensberettigelse ligger ikke i reklamebranchen, siger Frederik Preisler. 

Hvad har været svært i forhold til at udvikle denne kampagne?

- Det sværeste er den manglende bevidsthed om, at der er en forskel. Næsten halvdelen af danskerne har sociale medier som primær nyhedskilde, og mange ville sikkert mene, at Facebook er en del af den frie presse. Det er ret alvorligt - både for medierne og for samfundet, siger Frederik Preisler. 

Han forklarer, at man på bureauet har ”forsøgt at finde ind til kernen og forklare, hvorfor vi har brug for medier, der har et mere oplysende end kommercielt formål.”

- Vi står ikke blot over for et folketingsvalg og et Europa-Parlaments-valg. Vi står også midt i et valg imellem oplysende og kommercielle medier. Og det er ikke lige fedt for demokratiet, hvad vi vælger, siger han.

Til kamp for demokratiet

Hvad skal vi have af forventninger til kampagnen?

- Jeg synes, det er stort, at de journalistiske medier kan gå sammen. Når vores politikere ikke rigtig kan finde ud af at forsvare demokratiet imod tech-giganterne, er danske medier som begreb og organisation vigtigere end nogensinde. Kampagnen kan forhåbentlig oplyse borgerne og kvalificere en diskussion af mediernes rolle, som går lidt videre end diskussionen om, hvor meget den frie presse kan beskæres eller helt lukkes, siger Frederik Preisler.

Tilbage hos Danske Medier spørger Markedsføring Morten Langager, hvad forholdet mellem politikere og journalister og medier, der synes at blive køligere og køligere, betyder.

- Medier skal kunne tåle kritik og lytte til den. Al kritik fra politisk side er ikke pr. definition nonsens. Omvendt synes jeg, at politikere har en stor forpligtelse til ikke at tale medierne ned. Forestil dig et samfund uden frie medier. Og se hvordan udenlandske politikere har udråbt medierne som fjender. Det er en meget farlig tendens. Så vi ønsker også at få en samtale om, hvad medier er gode til, siger Morten Langager.

Markedsføring er medlem af Danske Medier og støtter kampagnen.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

FAKTA: Kampagnens tre fokusområder:

Et sundt demokrati har brug for medier med et mere oplysende end kommercielt formål:
Ambitionen er, at kampagnen skaber refleksion om mediernes rolle i demokratiet. Mange danskere har i dag sociale medier som væsentligste nyhedskilde. Men når de sociale mediers algoritmer bestemmer indholdet, kommer hensynet til reklamerne først. Derfor er der brug for medier med et mere oplysende end kommercielt formål. Medier, der tjekker fakta, er kritiske og belyser flere sider. 
 
Der er forskel på journalistiske og sociale medier:
Der er en række centrale forskelle på journalistiske og sociale medier. Sociale medier redige- res af algoritmer, der udvælger og sorterer indholdet ud fra brugerens interesser og likes. Derimod er det en grundpræmis i de journalistisk redigerede medier, at enhver sag skal dækkes fra flere sider. Det giver alt andet lige et mere oplyst grundlag i hverdagen – og i stemmeboksen.
 
Journalistiske medier tager ansvar og kan stilles til ansvar:
På de journalistisk redigerede medier er der ansat ansvarshavende chefredaktører, der står til ansvar for indholdet, træffer valg og handler – også, når der opstår fejl. Medierne i Danmark er underlagt Medieansvarsloven og dermed Pressenævnet. Som borger kan man klage, hvis man oplever at blive behandlet unfair af medierne. Netop muligheden for at klage og stille medierne til ansvar adskiller de journalistisk redigerede medier fra de sociale platforme. 
 
Kilde: Danske Medier.