Nye Borgerliges pengetank er lille. Det betyder, at man ”slet ikke har overvejet” at hyre et reklamebureau i forbindelse med den kommende valgkamp. Men det er ikke noget, der gør pressechef Lars Kaaber ked af det, fortæller han. 

- Når jeg ser, hvad andre kan komme op med af dyre kampagner, så er jeg ikke imponeret. Mere rocket science er det ikke at lave politisk kommunikation, siger han. 

Lars Kaaber oplyser, at partiets ”årsbudget er på en million kroner”. Pengene er altså langt færre end hos flere af de etablerede partier, der ved de seneste valg har brændt tocifrede millionbeløb af.

Men Lars Kaaber mener, at det først og fremmest handler om at ramme dagsordenen og knap så meget om at have en fancy og dyr kampagne.

- Jeg vil ikke som sådan forkaste reklamebureauer, men som parti skal man komme ligeså mange ressourcer i samarbejdet som bureauet, hvis man skal have noget ordentligt tilbage. Reklamebureauer har ikke forstand på politik, og jeg er ikke overbevist om, at der er flere stemmer at hente med et bureau ombord, siger Lars Kaaber.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Genkendelighed er vigtigst

Han har en fortid hos både Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, hvor han samarbejdede med bureauer.

- Det er ikke min erfaring, at det er lykken. Samtidig er vi hos Nye Borgerlige hjulpet af, at vores dagsorden er derude hele tiden - og vores politik er enkel at kommunikere. Den skiller sig ud. Og det er det vigtigste: At ens politik er genkendelig.

Lars Kaaber oplyser, at Nye Borgerliges ”største udgiftspost er plakater.” 

- Den udgør en fjerdedel. Derudover er der udgifter til fx Facebook-annoncering og flyers. Pengene er små, og det betyder også, at de enkelte kandidater afholder de fleste udgifter selv, siger han.

Han tilføjer:

- I dag kan man i modsætning til tidligere også gøre og lave mange flere ting selv. Både kreativt og i forhold til indrykning og publicering. Det er ikke sådan, at vi arbejder med skyklapper på, så vi spørger gode venner til råds, når vi arbejder med budskaber osv. Men det er på det niveau.

Heller ikke Klaus Riskær Pedersen – stifteren af partiet af samme navn – har noget reklamebureau, oplyser han. Dog har reklamelegenden Peter Wibroe begået Riskærs valgplakat, som flere kreative profiler gav et godt skudsmål.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Gør reklamebureauer en forskel?

Mark Ørsten, medieforsker og professor på RUC, peger på, at ”nye partier med færre penge til valgkamp vil ofte prøve at føre en alternativ valgkamp.” 

- Det kan lykkes som fx Alternativets første valgkamp, hvor de ”kaprede” andre partiers valgplakater. Det var en god ide og sjovt, siger han og fortsætter:

- Rent forskningsmæssigt kan man godt se en sammenhæng mellem fx den enkelte kandidats budget til valgkamp og så chancen for at blive valgt, men mange ting spiller ind i en valgkamp. Først og fremmest handler det dog om at skabe god opmærksomhed – det kan en god kampagne gøre, som den Socialdemokratiet kører lige nu, men den er nok også dyr. Omvendt kan en dårlig kampagne gøre det modsatte.

Spørgsmålet er, om tiden – når man tager den teknologiske udvikling og de sociale medier in mente med - er ved at løbe fra reklamebureauerne, når det handler om valgkampe. 

Det tror Mark Østen ikke.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Kan give medvind

Han peger på, at vælgerne bliver mere fragmenterede, og at det er svært at nå dem alle sammen fra samme platform. Derfor ”skal” man også helst som kandidat eller parti være tilstede på mange måder, mener han. 

Har Lars Kaaber ret i sin antagelse om, at dyre kampagner ikke giver bedre valg?

- En god kampagne kan helt sikkert give vind i sejlene, men ser man på sidste valg, som RUC undersøgte samme med DR og Infomedia, er der også grænser for, hvor meget man kan rykke vælgerne under en valgkamp. I 2015 "tabte" Venstre tilslutning under valgkampen, og S vandt, men Venstre vandt alligevel valget. En dårlig kampagne kan helt sikker også gøre ”skade”, siger Mark Ørsten.

Har et parti som Nye Borgerlige lettere ved at kommunikere end de gamle partier?

- Ja, i den forstand, at de kun slår sig op på en ting, så skal de også kun kommunikere om en ting, og de slår sig op som ”noget nyt og i opposition” til de gamle partier, hvilket giver meget medietid, siger han. 

Mark Ørsten "tror helt sikkert", at  Nye Borgerlige "har vundet mest ved at den megen omtale på TV og de traditionelle medier end fx på formandens blog."

- Bliver de valgt vil dette ændre sig og blive en udfordring ligesom for andre ’protestpartier’ som fx LA, siger han.

Ifølge Berlingske Barometers vægtede gennemsnit af flere institutters meningsmålinger står Nye Borgerlige til at få 2,6 procent af stemmerne. Partiet Klaus Riskær Pedersen optræder ikke i denne sammenhæng, men en meningsmåling foretaget af Voxmeter for Ritzau giver partiet 1,4 procent af stemmerne.