Klumme: I min sidste klumme skrev jeg om, hvornår man må kalde sine produkter ”gratis”, uden at man samtidig vildleder modtagerne af det glade budskab. 

I dag bliver vi ved de gratis glæder, men fra en anden vinkel, for vi skal nemlig have fat i, om der overhovedet er noget, der hedder en gratis omgang, en ”free lunch”. 

Vi skal helt tilbage til midten af det 19. århundrede, hvor amerikanske restauratører reklamerede med ”free lunch” - ikke for at dele mad ud til fattige, men for at tjene penge på de drikkevarer, som gæsterne skulle købe til den måske lidt tarvelige, gratis mad. 

Restauratørerne blev ofte beskyldt for vildledning, fordi gæsterne endte med at betale indirekte for maden via de bekostelige drikkevarer.

TANSTAAFL-tanken (”There Ain’t No Such Thing As A Free Lunch”), som Milton Friedmann dyrkede, stammer altså helt tilbage fra midten af det 19. århundrede, men er stadig lige aktuel i dag. 

LÆS OGSÅ: DE GRATIS GLÆDER - HER ER TRE VIGTIGE RÅD

Når virksomheder og organisationer reklamerer digitalt, er der behov for en lang række analyseværktøjer og lignende, så man kan måle og veje, om man nu gør det rigtige. 

Her kan man vælge at bruge de gratis værktøjer, som udbydes af bl.a. de store amerikanske internetgiganter, eller man kan vælge at betale andre udbydere for tilsvarende værktøjer. 

Jeg vil ikke beskyldes for hverken misrekommandering eller skjult reklame, så jeg nævner ingen navne, men hvis man bevæger sig lidt syd for Palo Alto i Californien, finder man én af de store udbydere af de gratis værktøjer.

Og her bliver TANSTAAFL-tanken aktuel igen, for husk lige, at der ikke findes nogen gratis frokost. 

I midten af det 19. århundrede betalte man den gratis frokost via drikkevarerne, og i dag betales den med jeres kunders data. 

Sådan har det været i mange år, og de gratis værktøjer er mere populære end nogensinde før. 

Men efter at GDPR-spøgelset invaderede EU, er det nok værd at tjekke værktøjerne efter i sømmene og sikre sig, at den gratis frokost ikke placerer jer i skudlinjen for GDPR-bøder og dårlig medieomtale for ulovlige behandlinger af personoplysninger. 

Derfor får I lige de gode råd, som mine kunder får, når vi taler om værktøjer til online markedsføring og analyse:

1. Hvis I bruger gratis værktøjer så undersøg hvilke personoplysninger, der kan flyde rundt i dem (fx ip-adresser, cookie-id, emailadresser og meget mere). Hvor flyder personoplysningerne hen? Op i en sky? Hvor befinder den sig? Flyder data til usikre tredjelande som USA, Kina, Rusland eller lignende?

2. Hvis der anvendes personoplysninger i jeres værktøjer så undersøg, om der findes et værktøj, der ikke er gratis.

3. Hvis prisen ikke er skræmmende i sammenligning med GDPR-bøder og dårlig medieomtale, så giv værktøjet et tjek, og hvis det lever op til jeres krav (husk også de it-sikkerhedsmæssige krav), så er det nok på tide at skifte. En sidste vigtig pointe: Værktøjet bliver ikke nødvendigvis lovligt af, at I skal betale for det, så lav også et grundigt tjek af persondata-flowet, inden I køber.

God værktøjsjagt! 

LÆS OGSÅ: UNDGÅ DEN STORE BØDEBLOK: FEM SIMPLE VEJE VÆK FRA SKJULT REKLAME