Årets buzz word… Og hvad betyder det?  

- Omnichannel. Ja, det er måske nok lidt fortærsket – men det sætter alle andre mere eller mindre afsporede diskussioner, om det skal være enten the Why, the What eller the How i relief – fordi det netop er sammenhængen, der er afgørende for, at vi kan skabe både relevans, aspiration og engagement. 

Årets mest overraskende jobskifte?  

- Lars Silberbauers skifte fra Lego til MTV. 

Årets mest overvurderede trend?  

- Algoritmer, AI og Machine Learning. En umiddelbart progressiv og fremadstræbende tilgang som i realiteten kan være meget reaktiv – hvis tilgangen tilsidesætter kreativitetens evner. Man kan ikke skabe fremtiden ved at bruge fortiden på en uniform måde – helt følelsesforladt. 

Årets mest positive overraskelse?  

- Den danske sommer.  

Hvilket marketing- eller reklame-element får sit gennembrud under valgkampen?  

- Hhhmmm den er svær. De sociale medier med mulighed for live-streaming, stories og direkte dialog med vælgerne, bliver helt sikkert et omdrejningspunkt. Men det er jo ikke ligefrem nyt.   

Hvilken teknologi kommer på alles læber?  

- Vi fortsætter nok sporet fra 2018, og har fuld fokus på AI, men med stigende fokus på, at maskinerne ikke er meget værd uden de menneskelige indsigter og kreativitetens magi. Men hele off-kulturen kommer også mere i spil – den kritiske sans vender stille og roligt tilbage. Vi er trætte af uendelige valgmuligheder, tager større ansvar for os selv samtidig med, at vi ønsker en vis form for privacy og personlig integritet. 

LÆS OGSÅ: BOISEN: MÅSKE HAR TO ÅR MED TRUMP SAT NY MARKETING-AGENDA

Hvilken type brands får det svært?  

- De brands som har sub-optimering som tilgang ud i alle specifikke kontaktpunkter. Og derfor tilsidesætter vigtigheden af at skabe de altafgørende sammenhænge for modtagere i en tid, hvor brands er afhængige af modtagerens vilje, imødekommenhed samt behov for at skabe en relation med brandet. Forståelsen for mennesker og hvad der driver deres adfærd, bliver altafgørende. 

Hvorfor bliver 2019 bedre end 2018?  

- Fordi folkesjælen og de samfundsmæssige vinde mere og mere fokuserer på kvalitet i alle afskygninger fremfor kvantitet, hvad der giver mening for os i en større sammenhæng samt den kritiske sans tilbagevenden.