Frederik Preisler sendte sidste fredag stafetten med spørgsmålet: Hva’ så Peter Boris, blev du lige så overrasket som mig?

Peter Boris Kreilgaard svarer: Svært at sige:-). Dansk Markedsføring er i en positiv udvikling, hvor der kontinuerligt bliver forbedret på produktet. Herunder også på den redaktionelle front. Jeg forudser, at vi vil blive mødt af en lang række tiltag, der vil inspirere os som branche endnu mere. En inspiration som jeg mener, er afgørende for vores fortsatte faglige udvikling.

Ugens overraskelse var da jeg…skulle besvare dette spørgsmål og konkluderede, at ”ugens overraskelse” ikke er ét bestemt emne eller begivenhed, men udgøres af en lang række oplevelser sammen med den store gruppe mennesker, jeg har privilegiet at arbejde sammen med. 

Jeg blev rigtig glad, da jeg i denne uge fandt ud af, at jeg… uden at ”ryste på hånden” kan skrive ovenstående. Når man kan det, arbejder man et godt sted!!!

Branchens største udfordring, lige nu er… Upåagtet at der leveres endog meget fine marketingløsninger på en lang række områder, er vi som branche stadig for dårlige til at dokumentere vores effekt på forretningen. Dvs. hvilket afkast giver marketinginvesteringen i de virksomheder som vi arbejder i / for? Den afsætningsøkonomiske muskel bliver aldrig opprioriteret, hvis vi ikke bliver bedre til netop dette!

Og det irriterer mig når… marketing kun forstås som et kommunikativt værktøj. Marketing er MEGET mere og har LANGT flere værktøjer at arbejde med!

Løsningerne må være at… at vi bliver bedre til at dokumentere resultaterne af vores indsatser! Udgangspunktet bør være, at marketing manifester sin evne til at tænke kunden / markedet ind i alle led i organisationen. Men vi skal som nævnt også blive bedre til at dokumentere marketinginvesteringens effekt på forretningen. Og når vi samtidigt sætter os i førersædet for den digitale udvikling (den afsætningsøkonomiske del) af vores organisationer, så er vi nået langt.

Når jeg går på weekend, skal jeg… nyde at være sammen med min familie. Udover at følge børnene til fodbold og svømning bliver der også tid til en løbetur.

Jeg sender fredagsstaffeten videre til adm. direktør Steffen Blauenfeldt Otkjaer, AKQA med spørgsmålet…Hvordan har du oplevet ”rejsen” fra DIS/PLAY til AKQA Denmark? Er der noget du ville have gjort om?

Og så er der ugens optur: At jeg tilmeldte mig et kursus hos MIT Sloan for at lære mere om Artificial Intelligence (Det lyder lidt nørdet… Men AI er et værktøj vi som marketingansvarlige bør vide MEGET om). Og at Google Home snart lander på dansk:-).

Ugen nedtur: Ganske enkelt ikke værd at nævne:-).

LÆS OGSÅ: FREDERIK PREISLER I STAFET: DE FLESTE HAR MISFORSTÅET BEGREBER SOM “MENINGSFULD” OG “PURPOSE”