Keen Heick-Abildhauge – som fornylig var omtalt her i spalterne, da han havde leveret fotos til Anthon Bergs Valentine-kampagne – er i sit private liv en succesfuld kunstfotograf.

Især i Rusland, hvor han boede i en årrække fra 2009, og hvor mange af hans billeder har været ganske berømte, men da han forleden lagde sin fotoudstilling af 100 russere i alderen 1-100 online på et stort, internationalt site, fik billederne nyt liv, så nu rækker berømmelsen pludselig langt videre.

Fotoprojektet skabte han i sin tid, fordi han mente at ikke bare danskerne, men mange vesterlændinge havde, og har, en snæver og forsimplet opfattelse af, hvad Rusland er:

– Kvinderne er prostituerede, og mændene er alkoholikere. Landet er stort, koldt og gråt, og Putin rider på en ørn. Og det passer jo ikke. Jeg blev den første tid indigneret på russernes vegne, dette i takt med at jeg selv fik øjnene op for, hvad det store rige byder på af historie, kultur og drama. Ikke mindst i mødet med alle disse smukke personlige historier, som jeg så i gadebilledet og på offentlige steder, siger Keen, der flyttede til Rusland i 2009, fordi hans kone blev udstationeret, først til Moskva og siden til Sankt Petersborg.

Ville nuancere billedet

Keen er oprindelig uddannet grafiker, og gik derfor den grafiske vej. Freelanceopgaver hos magasiner og reklamebureauer fulgte, men han følte trang til at nuancere verdens opfattelse af sit nye land og vise et andet Rusland end det, verden kender.

– Jeg ønskede at vise, at russerne er helt almindelige, stolte mennesker, der som nation og enkeltvis har gået ufatteligt meget igennem, men alligevel holder hovedet højt og smiler. Jeg besluttede mig for at tage portrætter – og hundrede af dem. Jeg ville tage billeder af mennesker i alderen ét til hundrede for at illustrere Ruslands fortid, nutid og fremtid i én og samme serie – fra mennesker bliver født – og ikke til de dør – men deromkring.

Som sagt så gjort. Men det var ikke så enkelt endda. Fx var alderen 20 til 30 nem, men jo ældre de involverede blev, desto sværere blev det. Og inspirationsmæssigt vat han også jævnligt i tvivl – men det blev

Jacob Riis’, der for over hundrede år siden dokumenterede amerikanske vilkår, der blev den store inspiration.

På museum og nu på nettet

Alt i alt tog det to og et halvt år at få taget de hundrede billeder, han ønskede, for at kunne kalde sit Ruslands-portræt komplet.

Udstillingen blev allerede dengang sat op på det statslige og meget prestigefyldte museum i Sankt Petersborg, Rosphoto, og russerne syntes allerede dengang, fortæller han, at det var bemærkelsesværdigt.

– Bemærkelsesværdigt at en, for dem, anonym dansker kunne dumpe ned fra himlen og give det russiske folk en snert af retfærdighed og værdighed.

Et par måneder efter røg udstillingen videre til Den Røde Plads i Moskva (se video om dette under artiklen), ligesom den blev transmitteret til russerne via det nationale fjernsyn.

Og nu har Keens russiske portræt så endnu engang fået nye liv, efter at han offentliggjorde det på Boredpanda  i sidste uge.

Blandt andet på Huffington Post, der skrev om projektet forleden.