Danmark har mange kreative fyrtårne, men kun få, der lyser helt ud til horisonten, så skibene slipper forbi de frådende skær og sikkert i havn. Nicolai Stahl fra Hjaltelin Stahl tilhører eliten, der konstant har det lange lys tændt.

Vi er i samme klasse som Robert Cerkez fra &Co, der også år efter år præsterer kampagner og positionerer det ene brand efter det andet præcist, nænsomt og baseret på ypperlig indsigt.

Hjaltelin Stahls credo er ”Logic & Magic in any Media”, hvilket Nicolai Stahl udvikler hver eneste dag. Aldrig det ene uden det andet. Nicolai Stahl har gennem sin lange karriere vist, at han besidder begge dele.

Han spreder ikke magi uden det står solidt på indsigt. Nicolai Stahl er drevet af nysgerrighed, ikke mindst til den evigt skiftende forretningsmæssige logik, virksomheder og bureauer navigerer i.

Og som noget sjældent i bureau-branchen læser han bl.a. Economist og ”Harvard Business Review”. Man skal vel udvikle Hjaltelin Stahls forretningsmodel, ikke sandt? Det bureau, han trådte ind i som partner i 2005, er jo forandret radikalt de seneste +10 år.

Han gør sig jo bare umage

Læs videre - helt gratis!

For at kunne læse vores artikler beder vi dig om at tilmelde dig vores nyhedsbrev - så holder vi dig opdateret med de skarpeste indsigter og branchenyheder direkte i din indbakke. Helt gratis.

Indtast venligst fornavn.
Indtast venligst efternavn.
Indtast venligst korrekt e-mailadresse
Accepter venligst vores betingelser for at tilmelde dig