Det danske teleselskab Telmore er blevet hædret med Transformer Award ved Adobe Experience Maker Awards 2025.

Det skriver Telmore i en pressemeddelelse til Markedsføring.

Transformer Award-prisen ”anerkender virksomheder, der har foretaget et strategisk skift inden for mennesker, processer og teknologi for at skabe en digital-først go-to-market-strategi, der fører til målbar forretningsvækst ved brug af Adobe Experience Cloud-applikationer,” lyder det i meddelelsen.

Det er konsulentvirksomheden Accrease, der nominerede Telmore til prisen, fordi de hjalp teleselskabet med at ”udnytte potentialet i Adobes løsninger for at opnå målbar forretningsvækst.​”

Resultaterne af denne transformation har, ifølge Telmore, blandt andet gennem AI-drevne, personaliserede tilbud betydet en stigning på 21 procent i digitalt salg for virksomheden.

Jonas Reimer Christiansen, head of customer base management i Telmore, skriver i en mail til Markedsføring om Adobe-anerkendelsen betydning:

“Prisen er en kæmpe anerkendelse til alle i Telmore, der har været involveret og i den grad også en bekræftelse på, at vi gør det rigtige. Vi har i samarbejde med Accrease bygget en personaliseringsmotor, der skaber værdi for både kunderne og forretningen, og nu har vi også en pris, der beviser, at vi gør det på niveau med de største virksomheder i verden.”

Jonas Reimer Christiansen tilføjer i mailen:

“Målet er ultimativt, at kunderne oplever os som relevante i vores kommunikation til lige præcis dem, så de ikke blot føler sig som en del af en stor database. Anerkendelsen fra Adobe motiverer os derfor kun endnu mere til at fortsætte og sætte standarden for hyper-personalisering i skala.”