Masser af danske bureauer og cases er nomineret ved European Search Awards 2024, viser de nyligt offentliggjorte shortlister.

Prisen opfattes populært som de europæiske mesterskaber i search marketing, og årets shortlister byder på mindst 75 danske nomineringer.

Forrest i det danske felt placerer iProspect sig med 22 nomineringer, Kant følger som nummer to med 10 nomineringer, og ligeefter kommer s360 og IIH Nordic med hver ni.

Precis Digital og Searchmind har hver otte, og så er Transact, Obsidian, Dept, Lazzaweb og Plutonic Media også at finde på listerne.

Ikke kun etablerede bureauer

Og hos iProspect glæder Jesper Koubaa Andersen, Executive Director & Head of Paid Media, sig ikke bare over iProspects mange nomineringer, men over den brede, danske repræsentation.

”Det er sindssygt fedt at se alle de danske bureauer repræsenteret så flot i dette års shortlist til European Search Awards. Det vidner virkelig om, hvor godt vi som branche er med på den store scene, og at vi er godt med i forhold til den digitale modenhed,” skriver han på mail til Markedsføring og uddyber:

”Det er også en fornøjelse at se, at det i år ikke kun er etablerede digitale marketing- og performancebureauer, men også en masse nyere bureauer som slipper igennem nåleøjet.”

Også hos IIH Nordic, som i analysen MyImage Bureau flere gange har været kåret som de bedste til at analysere og anvende data, vækker nomineringerne glæde.

”Det er en kombination af vores datadrevne tilgang og den tårnhøje faglighed inden for paid search og SEO, som gør at vi kan skabe resultater i verdensklasse og nu står med ni nomineringer til European Search Awards,” lyder det fra Jonas Østerbye, Director of Digital Marketing & GMP hos IIH Nordic, i en pressemeddelelse. Han tilføjer:

Priserne uddeles den 23. maj i Tjekkiet.