Ud af 135 nomineringer i årets udgave af The Drum Search Awards har search-marketing bureauet iProspect Danmark nuppet de syv.

Awarden går for at være en af de mest prestigefyldte priser inden for search-marketing, og awarden hylder således de allerbedste search-marketing løsninger på verdensplan.

De syv nomineringer har iProspect Danmark landet for to cases, de har lavet sammen med kunderne GF Forsikring og Pandora, som er nomineret i henholdsvis tre og fire kategorier.

”Vi er enormt glade og stolte over de syv nomineringer, som er faldet på tværs af vores kontorer i Aarhus og København. De to cases er udarbejdet med kunder, som vi har et sammentømret samarbejde med, og som har modet til at prøve nye og innovative tiltag med de risici, det indebærer,” skriver Executive Director i iProspect København, Torben Lyse, i en pressemeddelelse, og fortsætter:

”Det mod har nu udmøntet sig i stærke, veldokumenterede og langsigtede forretningsresultater, som her får den anerkendelse, de i den grad fortjener.”

iProspect Danmark er nomineret i følgende kategorier:

  • PPC Best Search Software 
  • SEO & PPC Integrated
  • Technical Innovation of the Year 
  • SEO & PPC – Most Effective Use of Technology in a Search Campaign

Foruden de syv danske nomineringer har iProspect i alt fået 23 nomineringer på tværs af markeder, og med tre nomineringer til Merkle opnår Dentsus bureauer i alt 26 nomineringer til The Drum Search Awards 2022.

Årets awardshow løber af stablen den 28. april.

Se hele årets shortliste her.