Et kampagne- og brandingprojekt for det børsnoterede, internationale konsulenthus ECIT og en brandfilm for arkitekt- og byggefirmaet Lind & Risør.

Det er to af de i alt fem forskellige cases, som det digitale bureau Generaxion for nylig kunne hive priser hjem for ved de to awardshows Marcom Awards og Summit Awards.

Det oplyser bureauet i en mail til Markedsføring.

Samlet har bureauet vundet tre Platinum og to Gold ved Marcom Awards, samt en Gold Award ved Summit International Awards.

En Coffee table book på +200 sider om Generaxions historie, vision og DNA, har vundet to af priserne: Begge af guld og en ved hvert af de to awardshows.

Dobbelt Platin til konsulenthus

Dobbelt Platin er der til cases for konsulenthus ECIT, og det glæder Marcus Birk, der er Marketing Director i ECIT Group, sig over.

”Jeg er stolt af det her. Stolt af projekterne og de teams, der står bag. For os handler godt arbejde jo ikke om awards. Formålet med projekterne har været at løfte vores brandkendskab og salg i vores tre hovedmarkeder; Norge, Sverige og Danmark. Og det er lykkedes,” skriver han i mailen og tilføjer:

”Samtidig er det at modtage så flotte awards en kærkommen bekræftelse af, at vi gør et godt stykke arbejde sammen med Generaxion.”

Ud over de seks awards har Generaxion også modtaget to såkaldte Honorable Mentions fra juryen ved Marcom Awards for projekter for Arla Cheasy og Den Danske Naturfond.

Se liste over Generaxions priser her

Platinum, Marcom Awards 

New Power Partners – We Bring Power to Projects
Kategori: Strategic Communications | Marketing/Promotion Campaign

Platinum, Marcom Awards

ECIT – A New Nordic Marketing Platform 
Kategori: Strategic Communications | Marketing/Promotion Campaign

Platinum, Marcom Awards

ECIT – Nordic Brand Campaign 
Kategori: Web based | Social Media

Gold, Marcom Awards 

Lind & Risør – Brand film 
Kategori: Video/Audio | Video/Film

Gold, Marcom Awards

The Making of a New Generaxion
Kategori: Advertising/Marketing | Marketing/Promotion/Materials 

Gold, Summit Award

The Making of a New Generaxion 
Kategori: Industry Self-Promotion Collateral