En række af landets største medier solgte markant mere annonceplads i denne folketingsvalgkamp end ved forrige.
Flere medier melder om omkring en fordobling af annonceindtægter, skriver Mediawatch.
Væksten er ifølge mediet kommet efter at Meta og Google – efter nye EU-krav – i efteråret 2025 forbød politisk annoncering på deres platforme.
Jess Agerbæk, kommerciel direktør i JFM, der blandt andet har to landsdækkende radiokanaler og 14 lokale dagblade, vil til Mediawatch ikke sætte eksakt beløb på indtægterne fra annoncer under valgkampen. Men:
”Uden at sige for meget, er vi mere end 50 pct. over 2022 (sidste folketingsvalg, red.) og meget tæt på en fordobling,” siger han til mediet.
Også Thomas Lytzen, der er annoncedirektør på Ekstra Bladet, melder til Mediawatch om et salg, der har været dobbelt så godt, som ved et ”almindeligt Folketingsvalg.”
Hos Politiken har man ligeledes set omkring en fordobling af annoncesalget i forhold til niveauet ved forrige folketingsvalg, oplyser annoncedirektør Thomas Hervø til Mediawatch.
Ifølge Mediawatch er der overordnet registreret politiske annonceinvesteringer for i alt 98,2 mio. kr. gennem databasen politiskereklamer.dk, der ikke fandtes ved valget i 2022. Dette tal inkluderer ifølge mediet også de politiske annoncørers produktionsomkostninger.
Som Markedsføring tidligere har omtalt har en række politikere brudt Metas nye annonceregler. Faktisk er det kun Radikale Venstre og Enhedslisten, som ikke har haft kandidater, der har forbrudt sig mod Metas annonceforbud.
