Forbrugerombudsmanden har politianmeldt flyselskabet KLM have anvendt udsagn om bæredygtighed, der efter Forbrugerombudsmandens opfattelse var vildledende.

Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Udsagn om bæredygtighed kom for i en radioreklame for KLM bragt i 2023.

I radioreklamen hører man et utålmodigt barn på et fly spørge sin mor, hvornår de er fremme.

En stemme svarer på vegne af flyselskabet:  ”Der er lidt vej endnu, men nu tager vi hos KLM et stort skridt mod at rejse lidt mere bæredygtigt.”

Reklamen slutter med følgende:

”Nu indgår der nemlig en del bæredygtigt flybrændstof i alle vore billetter. Hvis du vil flyve mere bæredygtigt og accelerere udviklingen, kan du vælge at tilkøbe mere, når du booker din billet.”

Strafbar formulering

Ifølge Forbrugerombudsmandens vurdering, er udsagnene i radioreklamen vildledende fordi, at forbrugerne fik oplyst, at KLM har ”taget et stort skridt” mod at rejse lidt mere bæredygtigt.

At KLM alene tilsætter 1 procent bæredygtigt flybrændstof til flyvningerne, mener Forbrugerombudsmandens ikke er nok til at retfærdiggøre formuleringen ”et stort skridt”, står der i meddelelsen.

Forbrugerombudsmand Torben Jensen uddyber om baggrunden for politianmeldelsen:

”Markedsføring af de tiltag, som virksomhederne iværksætter for at begrænse deres miljøpåvirkning, er vigtig information for forbrugerne. Oplysningerne skal derfor være korrekte og må ikke give forbrugerne et indtryk af, at virksomheders tiltag er mere vidtgående, end de er, og har en større effekt, end der er belæg for. I modsat fald er det vildledende markedsføring og strafbart.”