Influencerbureauet Brand New Story, der blev stiftet i 2015, er gået konkurs. Det skriver mediet Finans.

Bureauets direktør, Christina Fuursted, bekræfter konkursen overfor Finans, men vil ikke kommentere yderligere.

Brand New Storys ejerkreds udgøres blandt andet af stifterne af Pandora, Winnie Liljeborg og Per Enevoldsen, samt det digitale marketing bureau, Refyne.

Det er ikke første gang influencerbureauet går konkurs. I 2019 hed virksomheden Gonzo Media og gik således konkurs. Boet blev opkøbt og fortsatte under navnet GNZ Agency, der siden blev til Brand New Story.