Efter farvellet til Advice har Mille Klink fundet sin nye legeplads.

Og meget passende skal Mille Klink fremover arbejde for Lego med udgangspunkt i Legos nye kontor i København. Det skriver hun på LinkedIn.

Her fortæller Mille Klink, at hun de næste 12 måneder bliver ansvarlig for World Play Day for Lego. World Play Day er et initiativ, hvor Lego sammen med FN arbejder for at fremme leg og kreativitet hos børn.

“Jeg er mere end begejstret for at tage springet til den anden side og udforske de indre arbejdsgange hos sådan en global sværvægter – især én, der er et af mine absolutte yndlingsbrands,” skriver hun.