Forud for den kommende World Cup i Canada, USA og Mexico har Fifa indgået sin første officielle aftale med en bettingpartner nogensinde. 

Og det har ifølge TV 2 Sport fået skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til at revse det internationale fordboldforbund.

”Jeg synes, det er helt vanvittigt, må jeg indrømme,” siger ministeren til TV 2 Sport om aftalen, som FIFA har indgået med det amerikanske selskab Stats Perform.

FIFA har ikke offentliggjort værdien af aftalen, men Ifølge ESPN varer den fire år og giver en række gambling-selskaber lov til at live streame de kommende World Cup-kampene fra deres hjemmesider – samt tusindvis af andre fodboldkampe på forskellige niveauer indtil 2029.

Ane Halsboe-Jørgensen siger til TV 2 Sport, at hun ikke mener, at FIFA skal have frit spil til at indgå samarbejder på bettingfronten – og hun apellerer til, at flere lande strammer reglerne.

Ifølge ESPN kommer FIFAs kommercielle partnerskab med Stats Perform på trods af, at organisationens etiske kodeks formelt forbyder både spillere, officials og agenter at deltage i væddemål, spil, lotterier eller lignende begivenheder eller transaktioner knyttet til fodboldkampe eller turneringer.