Andreas Hjørnholm skifter fra sin stilling som nordisk direktør for kommunikation og Public Affairs hos flyselskabet Norwegian til en stilling som seniorrådgiver for strategi- og kommunikationsbureauet Schultz J & Goll. 

Det skriver Schultz J & Goll i en pressemeddelelse.

Tidligere har Andreas Hjørnholm blandt andet været chefrådgiver i Landbrug & Fødevarer og været global ansvarlig for Public Affairs i den danske medicinalvirksomhed ALK

Hos Schultz J & Goll skal han skal have fokus på at hjælpe bureauets kunder inden for samfundskontakt, public affairs og krisekommunikation ifølge meddelelsen. 

“Vi er glade og stolte over at have fået Andreas med på holdet. Han bringer kompetencer ind i forretningen, som vi oplever meget stor efterspørgsel på, nemlig evnen til at løse komplekse problemstillinger med fokus på at skabe substantielle forretningsmæssige resultater i samarbejde mellem parter,” siger partner og administrerende direktør i Schultz J & Goll, Peter Goll, i meddelelsen.