Novo Nordisk overhaler nu Maersk, Arla og Vestas og lægger sig op som Danmarks næstmest værdifulde brand efter Lego. Det viser nye tal fra analyse- og konsulenthuset Brand Finance.
Novo Nordisk-brandværdien opgøres til 35,4 milliarder kroner, hvilket er en vækst på 59 procent sammenlignet med sidste års måling.
Medicinalgiganten er samtidig det næsthurtigst voksende danske brand, og – ifølge Financial Times – Europas mest værdifulde virksomhed målt på børsværdi.
Lego topper dog for niende år i træk Brand Finances liste. Billund-virksomhedens brandværdi opgøres til 55,2 milliarder kroner: En vækst på tre procent sammenlignet med 2023.
Kan overtage førstepladsen
Og som billedet tegner sig, mener David Haigh, bestyrelsesformand og adm. direktør, Brand Finance, godt, at Novo kan gå hen og overhale Lego til næste år.
Artiklen fortsætter under skemaet.
Blandt andet fordi efterspørgslen efter semaglutid har ført til mangel på Wegovy og Ozempic, samtidig med at manglen har øget kendskabet til Novo Nordisk-brandet markant.
”Med en forventet salgsvækst på 19-24 procent for 2024 skal medicinalvirksomheden udvide produktionen og samtidig positionere sit brand strategisk for at holde sig foran nye konkurrenter,” skriver David Haigh i meddelelsen og til føjer:
”Hvis Novo Nordisk forvalter sit brand godt og samtidig lykkes med at imødekomme efterspørgslen efter sine produkter, kan Novo overgå Lego på 2025-ranglisten og forhindre Lego i at fejre 10 års regeringstid som Danmarks mest værdifulde brand.”
Vestas markerer sig også stærkt
Ud over den overordnede ranking af Danmarks mest værdifulde brands udgiver Brand Finance også en række andre målinger – herunder Danmarks stærkeste industribrands.
Og her lægger Vestas sig i spidsen med en brandværdi på 23,9 milliarder kroner, en vækst på seks procent sammenlignet med 2023, efterfulgt af Danfoss, Rockwool, Maersk og DFDS.
Der udgives også et ’Sustainability Perception Index’, der måler bæredygtigheds-bidraget til den overordnede brandværdi.
Og her viser Brand Finances research, at Vestas er det mest bæredygtige danske industribrand på tværs af miljømæssige og sociale ESG-parametre. Rockwool indtager andenpladsen