Uncle Grey, Robert/Boisen & Like-minded og Legos interne bureau vandt onsdag aften, den 22. maj, hver sin Wood Pencil, svarende til bronze, ved det prestigefulde London-awardshow D&AD.
Uncle Grey vandt for casen ’Love Squad’ for Waoo, Robert/Boisen for ‘Fomo Forever’ – og endelig vandt Legos interne bureau, Lego Agency, bronze for casen ’ Building Nightmares’
Tre ud af otte danske shortlister blev således vekslet til tre gange bronze, da de eftertragtede ’blyanter’ blev uddelt.
Hertil fik Lego sammen med Interbrand UK/USA to Wood Pencils for henholdsvis ‘The Clutch System’ og ‘Building the full Lego Set’.
Samlet blev der i år ud af 30.000 indsendelser uddelt følgende:
– 4 Black Pencils
– 4 White Pencils
– 66 Yellow Pencils
– 180 Graphite Pencils
– 391 Wood Pencils