Juryen ved D&AD Awards har offentliggjort årets shortlister, og globalt er det er blevet til 1.420 styk – de otte er danske.

På shortlisten finder man blandt andet ’FOMO Forever’ fra Robert/Boisen & Like-minded for Kræftens Bekæmpelse & Trygfonden, ’Building Nightmares’ fra Lego Agency for Lego og ’Love Squad’ fra Uncle Grey for Waoo.

Men også lidt mindre kendtes brands, bureauet og cases er med.

For eksempel ’If war comes to you’ fra det lille københavnske produktionsselskab Bona Fide Stories for Dansk Røde Kors og Internationalt Røde Kors og Bold Scandinavia / NoA’s design for Slagelse-virksomheden Baton Transport.

I tilgift er der yderligere to Lego-cases på shortlisten: ’Building the Full LEGO Set’, der er shortlistet to gange, og ’The Clutch System’ der har en enkelt shortliste. 

Begge cases er dog fra udenlandske bureauer – Interbrand UK /USA.

Ikke det største danske shortliste-år

Arrangørerne bag D&AD Awards jubler i en pressemeddelelse over det største antal indsendelser siden 2007 – flere end 30.000 individuelle stykker arbejde fra flere end 78 lande.

Men set med danske briller er antallet af shortlister ikke prangende. I hvert fald ikke, hvis man kigger på de senere år. 

Sidste år vekslede danske cases således 33 shortlister til 20 awards – det skal dog retfærdigvis siges, at Virtues ’Backup Ukraine’ tog de 10 af dem.

I 2022 blev 25 shortlister til 10 priser: Det var &Co.’s ’Vikingehjelm’ og Hello Mondays ’Fingerspelling’, der især markerede sig det år.

I 2021 blev 25 shortlister til 12 priser: Her var det blandt andre Uncles ’Missed Shots’ for Canon og Virtues ’Tear down this Wall’ for DDR Museum, der vandt.

Og i 2020 blev 20 shortlister til 10 priser – de fire endda guld, eller ’Yellow Pencils’, som det hedder på D&AD’sk. 

Dem to TV 2 Creative sig af (to styk) for ’Alt det vi deler – forbundet’, ligesom Virtue også her var på spil og vandt guld for ’Genderless Voice’. Og endelig tog Mensch det år guld for casen *Closed for Maintenance’ for Visit Færøerne.

D&AD Awards ruller i år af stablen for 62. gang.

Dyk ned i de shortlistede danske cases her – og se listen over dem herunder.

Fomo Forever
RBLM for Kræftens Bekæmpelse & Trygfonden 
– Entertainment / Scripted Long Form

Kongerigets Stamsteder
Salvador for Carlsbergfondet 
– Book Design / Photographic

If war comes to you
Bona Fide Stories for Dansk Røde Kors / Internationalt Røde Kors 
– Film/Interactive

Baton
Bold Scandinavia /NoA for Barton Transport 
– Branding/SME/Logos

Love Squad
Uncle Grey for Waoo 
– Digital & Social/Use of Talent & Influencers

Building Nightmares
Lego Agency for Lego 
– Writing for Design / Graphic

See yourself in sound
Hello Monday/Dept for B&O 
– Digital Design / Digital Experiences

The Wish
Bacon X, m.fl. for General Entertainment Authority Saudi Media Company 
– Editing / Visual Effects