Fie Lund bliver partner i e-commercebureauet Vertica, hvor hun arbejder med digital produkt- og projektledelse.
Det skriver bureauet i en pressemeddelelse.
Fie Lund har været i bureauet siden 2023 og har blandt andet arbejdet med kunderne CITTI, Hørkram og HTH.
Som partner skal Fie Lund være med til at udvikle Verticas arbejdsformer og styrke fokus på, hvilken forretningsmæssig værdi bureauets løsninger skaber for kunderne, lyder det i meddelelsen.
“Vi skal stadig være skarpe på, hvad en løsning skal opnå, og bagefter følge op på, om den faktisk skaber den værdi, vi forventede,” siger Fie Lund.
Før Fie Lund kom til Vertica, arbejdede hun blandt andet hos SEGES Innovation og Aarhus Kommune. Hun har desuden stiftet e-commercevirksomheden Decoristen.
De seneste otte måneder har Fie Lund haft titlen client director and delivery lead.