Det blev til 10 danske trofæer, da den internationale pris-festival ECHO Awards torsdag 15. april kårede sine 2021-vindere.
Halvdelen af dem tog Ambition med hjem: To guld og en sølv for EG (det der tidligere hed EDB Gruppen, red.), og to bronze for “Fiber Street” for Fibia.
Mensch og Sansirs i forvejen massivt prisbelønnede arbejde med casen Remote Tourism for Visit Færøerne blev udstyret med tre gange guld.
Og endelig kunne Klausen + Partners glæde sig over to gange sølv for en Haldor Topsøe-case.
Kort om ECHO Awards
ECHO Awards hylder originale ideer og enestående eksekvering. Bag awarden står amerikanske Association of National Advertisers, der har uddelt priserne siden 1929.
Årets konkurrence havde tiltrukket bidrag fra flere end 20 lande fordelt over hele kloden, oplyser organisationen i en pressemeddelelse.
Der blev samlet uddelt 71 priser i 27 kategorier.
Danske ECHO-vindere 2021:
Guld
– Mensch & Sansir – Remote Tourism for Visit Faroe Islands i kategorien Best Campaign for Under $250,000
– Mensch & Sansir – Remote Tourism for Visit Faroe Islands i kategorien Best Experiental
– Mensch & Sansir – Remote Tourism for Visit Faroe Islands i kategorien Travel& Hospitality
– Ambition – Building Master Data for EG i kategorien Best B2B Campaign
– Ambition – Building Master Data for EG i kategorien Best Data Inspired Insight
Sølv
– Ambition – Building Master Data for EG i kategorien Best Use of Data-Driven Technology
– Klausen + Partners – Fuel for Thought for Haldor Topsøe i kategorien Best B2B Campaign
– Klausen + Partners – Fuel for Thought for Haldor Topsøe i kategorien Business Products & Services
Bronze
– Ambition – Fiber Street for Fibia i kategorien Best Customer Acquisition Campaign
– Ambition – Fiber Street for Fibia i kategorien Technology & Communication
Se alle årets ECHO-vindere her.