Kognitiv kapitalisme
Jo mere du deler et æble med andre, jo mindre får du. Øv! Jo mere du deler din viden med andre, jo mere viden får du. Hurra! Det er den grundlæggende forskel på traditionel kapitalisme og kognitiv kapitalisme.
Viden er ikke underlagt den knaphedslogik, som ellers har været et centralt princip i den måde, som kapitalismen har fungeret på. Viden udspringer normalt af social interaktion, og dermed er viden noget, man skaber sammen. Viden er altså grænseløs. Og de vigtigste værdikilder i dag er viden og kreativitet. Udfordringen ligger i at finde ud af, hvad viden og kreativitet er værd. Og hvordan man skaber en forretning ud af det, for hvordan kan du eje en idé?  Den franske tænker Yann Moulier Boutang siges at være ophavsmanden til begrebet.
Erotisk kapital
Mænd vil have mere sex end kvinder (ja, sådan er det altså stadigvæk!). Kvinder har det, mænd skal bruge, for at få sex (i de fleste tilfælde!). Kvinder har derfor en naturlig magt i det forhold, men det har længe ikke været anset comme-il-faut at se det som noget positivt.
Nu er man imidlertid begyndt at tale om erotisk kapital, som noget der modsvarer fx gamle kendinge som økonomisk kapital, social kapital og kulturel kapital (jvf. Bourdieu) og til forskel fra disse tre, har kvinder ofte langt mere erotisk kapital end mænd.
Det handler om at besidde skønhed, sex appeal, charme, livlighed, seksualitet og social præsentation. Og det er noget, der kan give point i alle typer af sammenhænge indenfor arbejde, medier (Mary er altså kønnere end Prinsgemalen), ægteskab (bare spørg Anni Fønsby!), politik, sport (hvorfor mon volleyballkvinderne fik udskiftet deres tøj til mikrobukser og BoopH-’ere?), kunst og alle slags social interaktion. Catherine Hakim er en de første, der beskriver denne kapitalform.
Primetime kvinder
Kvinder bliver seksuelt uattraktive, og dermed generelt uattraktive, når de er +35. I høj grad også som købere. Er der stadig mange virksomheder (og måske unge reklamemænd?) der tror. Men, men, men – intet kunne være mere forkert!
Voksne kvinder +40 år er en købestærk, loyal og meningsdannende forbrugergruppe, som der er al mulig grund til at forfølge og kræse for i stor stil. Det har kvinderne selv vidst i lang tid, og i 2007 udgav Marti Barletta sin bog ”Primetime Women” hvor hun slår et slag for denne målgruppe.
Her hjemme er Pernille Aalund gået ind i kampen og har lanceret en facebookgruppe og andre initiativer for at promovere disse kvinder, der har alt at byde på. Ikke bare masser og masser af penge til at købe for, men også erfaring, overblik og overskud – og dermed trendsettermateriale. Bliver du den første, der rammer dem med en kampagne i øjenhøjde?
+1: Detox
Moderne djævleuddrivelse kunne man også kalde det. Det handler om at drive alle affaldsstoffer ud af kroppen gennem udrenselseskure, ofte baseret på særlige overbevisninger omkring føde, vand og motion. Tanken bag er, at visse typer af mad og drikke aflejrer toksiner, der ophober sig i kroppen.
Men dette møder stor modstand i det etablerede lægesystem, hvor man påpeger, at principperne ikke har rod i videnskabelig forskning, og at kroppen allerede har et system til at udskille affaldsstoffer, nemlig leveren. I England fik en kvinde 7.6 millioner kroner i erstatning, fordi hun fulgte en detox-kur, der gav hende permanente hjerneskader, og herhjemme advarede Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen forældre mod at følge rådene i ”En kernesund familie” fra Politikens forlag.
Der er dog mange tusind mennesker, der har haft stor gavn af at følge en detox-kur, og det er nærmest blevet en hel bevægelse at være på detox. I dag bruges udtrykket detox om snart sagt enhver ting, handling eller relation, der skal afgiftes.
Emilia van Hauen er sociolog, HD(A) og trendrådgiver med speciale indenfor moderne kvindelighed og moderne livsformer
www.emiliavanhauen.dk