Hvis reklamebranchen er i harmoni med sin alder, så er det i givet fald på et lidt skizofrent grundlag. For præmissen for Markedsførings artikel i nr. 9 om gennemsnitsalderen på bureauerne var, at de 36,8 år var højt – særligt for en branche, der klassisk set er kendt for at være ungdomsfikseret. Men alderen trykker ikke, lød meldingerne fra de 11 citerede bureauledere – tværtimod trives både bureauer og kunder tilsyneladende med et stærkt seniorlag tilsat et stænk ung talentmasse.
– Det er synd, at de adspurgte i artiklen alle er af den gamle garde. Og de kan tilsyneladende ikke se problemet i en gammel branche. Hvorfor er jeg ikke overrasket? Var vi unge blevet spurgt, havde svaret været et andet, siger Claus Mossbeck, 30 år, og direktør og ejer af Fradhouse, der er ”Danmarks yngste reklamebureau”: De 10 medarbejdere er 27,6 år i snit.
Han er enig i det klassiske dogme om, at reklamebranchen er aldersfascistisk – bare med omvendt fortegn. Og ungdomsfikseret? Nej, ikke i tilstrækkelig grad, mener Claus Mossbeck.
– En gammel joke i branchen er, at man helst ansætter 20-årige med 30 års erfaring. Men realiteten er, at man dårligt kan finde en 30-årig med 2 års erfaring. Jeg er selv ved at ansætte en projektleder og ser hvilke kandidater, der er derude. Den unge, erfarne bureaukvinde, eller mand, eksisterer stort set ikke længere i dag.

Har I husket at fremtidssikre?

Som 26-årig stod Claus Mossbeck med 5-6 års brancheerfaring, en cand.merc. i baglommen … og lukkede døre.
– Jeg søgte ind hos over 100 bureauer, kom til en række samtaler – og fik tom snak. Men modsat de fleste nægtede jeg at forlade branchen. Derfor startede jeg bureauet i 2 003 som en protest mod, at en række ungdomsårgange var ved at blive tabt på gulvet. Resultatet er Danmarks nok eneste full-service reklamebureau, som udelukkende består af erfarne, unge medarbejdere. Vores pay-off er ”Vires Recentes, Consilia Nova” – friske kræfter, nye ideer – og navnet Fradhouse bygger på den amerikanske college-ungdomskultur.
Bureauerne er begyndt at ansætte unge igen, og flere vil sikkert sige, at de ikke kan få nok. Men Claus Mossbeck har bange anelser for, hvad der sker, når konjunkturerne vender.
– Når krisen kradser på ny, så lukkes kravlegårdene, de unge fyres igen, og tilbage er seniorerne. Igen vil branchen vende dygtige kontaktfolk og kreative ryggen, og de folk får vi ikke igen. Dels er reklamebranchen ikke lige så hip længere, dels vil de unge i mellemtiden finde andre, mere spændende arbejdspladser, der værdsætter morgendagens talenter, siger Claus Mossbeck.

Eneste direktør under 45

Han slår fast, at hvis reklamebranchen skal sælge nytænkning og innovation, så dur det ikke at overlade de nye tricks til de gamle hunde.
– Alene den eksploderende mediescene udgør en kæmpe udfordring, og hvem er bedst til at kommunikere der? De gamle rotter, eller vi, der er vokset op med medierne og bruger dem som en integreret del af vores liv?
Claus Mossbeck tøver en kende – og understreger, at hans ord sidst af alt skal opfattes som en rendegraver ved generationskløften. Når han for en stund går i den anden grøft, er det for at nuancere diskussionen:
–Vi er så få i branchen fra min generation, særligt på ledelsesniveau; jeg er med i en DRRB-gruppe for direktører for små og mellemstore bureauer, og jeg må være den eneste under 45 år. Man er ikke pr. automatik erfaren, blot fordi man er gammel. Ligesom at være ung heller ikke er ensbetydende med, at man er nytænkende. Artiklen om bureauernes gennemsnitsalder konstaterede, uden at konkludere. Det gør jeg: 36,8 år er for højt. Det er et seriøst problem, for det handler om kunderne – og bureauernes fremtid. Og hvordan sikrer vi den? Med en ny reklameskole, organiserede kravlegårde, netværk for unge reklamefolk? Jeg er åben – og kaster en bold, der meget gerne må blive spillet videre frem på banen. Ikke blot af den gamle garde, men også af den unge. Det er jo os, der står til at overtage branchen – de få af os, som er tilbage.
Foto: Brian Buchard